Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
En American Akita er en intelligent og lærenem hund, som er selvsikker og psykisk stærk - den kræver en kærlig men yderst konsekvent opdragelse. Den er vagtsom og passer på sin familie, som den også har stort behov for at være sammen med. Den gør ikke ofte. Den er venlig og pålidelig over for mennesker men over for andre hunde, kan den vise et dominerende temperament.
American Akita er en hund, som kræver en ejer, der er rolig, som giver tydelige anvisninger og forstår at udfordre dens intelligens. Det er en fysisk stærk hund, som både kræver motion og mentale udfordringer i dagligdagen.
American Akita er ikke kendt for at være en hyperaktiv race, men den kan både klatre og grave, så et sikkert indhegnet område er nødvendigt. Den har brug for at være en integreret del af familien og er ikke en hund, der ynder at blive holdt i kenneler. De fleste American Akita´er har et stærkt jagtinstinkt og bør ikke løbe frit. Denne store hund elsker at lege og kan ligefrem være fjollet - frem for alt andet trives de ved menneskelig kontakt.
Dobbeltpels. Underulden er tyk, blød og tæt og kortere end yderpelsen, som er lige, grov til stiv og står noget ud fra kroppen. Hårlaget er kort på hovedet, nederst på benene og på ørerne. Hårenes længde på manke og kryds er ca. 5 cm - altså en smule længere end på resten af kroppen - undtagen på halen, hvor pelsen er længst og mest rigelig.
En American Akita reagerer bedst på træning med gensidig respekt og positive træningsteknikker, der er afhængige af motivation snarere end magt. Konsekvent opdragelse er et must.
66-71 cm for hanner 61-66 for tæver
34-59 kg for hanner 32-45 kg for tæver
Alle farver accepteres, klare og rene, med eller uden sort maske
Historisk har American Akita samme oprindelse som den Japanske Akita, men racen er videreudviklet i USA. Under Anden Verdenskrig (1939-1945) var det almindeligt at bruge pelsen fra hunde i militær udrustning. Politiet beordrede indfangning og konfiskation af alle andre hunde end Schæferhundene, der blev brugt til militære formål. Nogle Akita-beundrere søgte at slippe uden om denne ordre ved at krydse deres hunde med Schæferhunde. Ved afslutningen af Anden Verdenskrig var Akita´erne drastisk reduceret i antal, men som tre forskellige typer. Mange Akita´er af den såkaldte Dewa-linje, hvis træk bar præg af indflydelsen fra Mastiff og Schæferhund, blev bragt til USA af medlemmer af de amerikanske styrker. Akita´erne, som var intelligente og i stand til at tilpasse sig forskellige omgivelser, fascinerede opdrættere i USA, og linjen blev videreudviklet med et voksende antal opdrættere og stor vækst i popularitet. The Akita Club of America blev etableret i 1956, og American Kennel Club (AKC) godkendte racen i oktober 1972. På det tidspunkt havde AKC og JKC (Japan Kennel Club) imidlertid ingen gensidige aftaler om accept af hinandens stamtavler, og derfor var døren lukket for indførsel af de nye blodlinjer fra Japan. Af den grund blev Akita´erne i USA betydeligt forskellige fra Akita´erne i oprindelseslandet Japan. Racen udviklede sig som en særlig type i USA, uændret i karakteristiske træk og type siden 1955, hvad der stod i skarp kontrast til de japanske Akita?er.
Japan/USA
American Akita
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen American Akita, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.