Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
En basenji er en charmerende og livlig lille hund, som med stor fornøjelse udfordrer sin ejers humoristiske sans. Den er nysgerrig og insisterer på at undersøge alt. Meget kærlig over for sine mennesker, men kan være lidt reserveret i forhold til fremmede. Fungerer godt med andre hunde, når aktiviteten sker på dens betingelser.
En basenji er har et stort behov for menneskelig kontakt og for at blive stimuleret mentalt gennem leg, nye indtryk og ture i det fri, hvor den får lov til at bruge sin fremragende lugtesans.
En basenji er selvstændig og har meget jagtlyst, så vær forberedt på at vente på hunden, hvis den får lov til at løbe løs. Man hører ikke en basenji gø, men den er ikke stum. Den udtrykker sig med noget, der lyder som en blanding af kluklatter og jodlen.
Den fine, glatte pels er kort og tæt tilliggende, og den behøver blot en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind. Hunden er tilpasset et liv i troperne. Den er ikke kuldskær, men den elsker varme og afskyr regn og fugt. Den er meget renlig og vasker sig som en kat.
En basenji er opmærksom, har en hurtig opfattelsesevne og lærer nemt mange ting. Men den er også egenrådig og bestemmer selv, hvad og hvornår samt i hvilket omfang den vil udføre, hvad den har lært. Tvang gør den både sky og uvillig til at samarbejde.
Hanner ca. 43 cm. Tæver ca. 40 cm.
9-11 kg.
Rød, sort eller black and tan med eller uden hvide aftegninger samt brindlet.
Typen er en af verdens ældste. I hvert fald findes den afbildet på 12.000 år gamle grottemalerier i Sahara og i ægyptiske grave. I slutningen af 1800-tallet fortalte opdagelsesrejsende om små hunde i Zaire, som ikke kunne gø. Hos pygmæer i det sydlige Sudan arbejdede de fuldstændig som de nordiske jagtspidser. Deres manglende gøen var erstattet af små klokker. De første basenji kom til Storbritannien omkring år 1900, men først i 1936 var racen tilstrækkelig tilpasset til at kunne formere sig.
Centralafrika.
Basenji.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Basenji, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.