Beagle
Stabil, social, smart & selvstændig
3 Hvalpe
Beagle
Beagle
Beagle

Beagle


Størrelse

Mellem

Temperament

Selvstændig

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

En beagle er venlig, social, charmerende og nysgerrig. En glad og opfindsom familiehund og en tolerant og altid veloplagt legekammerat for børn. Næsten overstrømmende venlig mod fremmede. Selskabelig og omgængelig i forhold til racefæller, men ind imellem også lidt af en racist? over for andre hunderacer. Kan være noget gøende.

BEHOV

Beaglen har brug for tæt social kontakt og temmelig meget motion. Den stortrives i flok eller med daglig omgang med en eller flere andre beagler. Madglad med kraftig tendens til overvægt.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

En beagle er en drivende jagthund, skabt til at jage i flok over store afstande. Den er derfor svær at kalde ind, når den får fært af noget interessant, og det kan være et problem at slippe den løs. Selv efter generationer som selskabshund har den meget jagtlyst.

PELS OG PLEJE

Den korte og tætte pels er fugtafvisende og beskytter godt. Den fælder en del, hvis den ikke børstes dagligt eller gnides med et opvredet vaskeskind, og de hvide hår ses meget. Ørerne falder tæt ind til hovedet og skal holdes omhyggeligt rene for at undgå infektioner.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

En beagle reagerer som regel positivt på al indlæring. Begynd træningen tidligt og læg hovedvægten på indkald. Vær venlig og vedholdende, skift ofte træningsmiljø, og beløn med ros og aktivering, hvor hunden får mulighed for at bruge sin næse.

HØJDE

33-40 cm. for begge køn.

VÆGT

8-14 kg.

FARVER

Trefarvet hvid-tan-sort eller tofarvet med citrongule til rødgule partier på hvid bund. Alle såkaldte hound-farver er tilladt.

OPRINDELSE

Beaglen nedstammer fra gamle engelske støverracer med senere tilsætning af franske drivende jagthunde. Typen har eksisteret fra vor tidsregnings begyndelse og nåede et højdepunkt i 1700- og 1800-tallet, hvor man gik på jagt med store kobler af hunde. Man jagede ikke til hest med beagler, men fulgte hundene til fods. I England bruges racen stadig til jagt på kaniner og harer. Ellers holdes den udelukkende som selskabshund. Tegneserien Radiserne med hunden Nuser øgede dens popularitet i 1970'erne.

HJEMLAND

Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN

Beagle.

Beagle HVALPE TIL SALG

VISER 1 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Beagle, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

3 Beagle til salg på købhund.dk
0 3 3 Hvalpe

Født d.: 26.07.2024
Klar til salg:
20.09.2024

Opdrætter:
Henrik Westeraa

7700 Thisted

Alternativer til Beagle

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub