Bouvier des Flandres
En alsidig kammerat til aktive familier
0 Hvalpe
Bouvier des Flandres

Bouvier des Flandres


Størrelse

Stor

Temperament

Selvstændig

Pelspleje

Højt

Aktivitets-
niveau

Højt

MENTALITET

Selvsikker uden at være direkte udfordrende. Noget reserveret, men i almindelighed nysgerrig og venlig over for fremmede. Vagtsom, modig, arbejdsglad, energisk og udholdende. Holder meget af at omgås sin familie, men har også en tendens til at knytte sig specielt til et af medlemmerne. Kræver nogen erfaring af sin ejer.

BEHOV

En arbejdshund, som har behov for mange meningsfyldte opgaver, en del fysisk motion og et varieret socialt liv. Den er noget afhængig af at være i selskab med mennesker eller andre hunde.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Aktiv og arbejdsivrig, især som ung, og den er længe om at blive voksen og falde mere til ro. Den er territoriebevidst, knytter sig meget til sit område og strejfer ikke. Under arbejde holder den gerne tæt kontakt til sin fører, som har dens fulde loyalitet.

PELS OG PLEJE

Pelsen er rigelig med både dækhår og underuld - dog noget kortere på hoved og ører. Den kræver en del pasning med karte og kam, fx en times grundig gennembørstning en gang om ugen og derudover gerne en daglig gennemfrisering af skægget og de kraftige øjenbryn.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Lærevillig, positiv og glad for alle former for lydigheds- og brugshundetræning. Beløn rigeligt, vær venlig og altid konsekvent uden at gribe til hårde metoder. Apportering bør indlæres tidligt, da dette ikke ligger naturligt til racen.

HØJDE

Hanner 62-68 cm. Tæver 59-65 cm.

VÆGT

30-40 kg.

FARVER

Fauve eller grå, ofte brindlet eller med sorte hårspidser.

OPRINDELSE

Oprindelig brugt som kvægdriver, som trækhund eller til at drive smørkærnen i både den franske og belgiske del af Flandern. Med landbrugets modernisering blev der ikke længere behov for den slags arbejde, og racen fandt derefter beskæftigelse som vagthund på gårde og større ejendomme samt som forsvars- og politihund. Skovfogeder har brugt den som hjælper i jagten på krybskytter. En slægtning, den noget mindre bouvier des ardennes, er stadig en godkendt race, men formentlig tæt på at forsvinde.

HJEMLAND

Frankrig/Belgien.

INTERNATIONALT RACENAVN

Bouvier des Flandres.

Bouvier des Flandres HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Bouvier des Flandres, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Bouvier des Flandres

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub