Cesky Terrier
Cesky Terrier
Cesky Terrier

Cesky Terrier


Størrelse

Lille

Temperament

Moderat

Pelspleje

Højt

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Cesky terrieren er en stilfærdig, behagelig og munter følgesvend. Rolig, venlig og tilpasningsdygtig i familien, overbærende og tålmodig med børn. Lidt reserveret overfor fremmede uden at være direkte afvisende. I reglen er cesky terrieren glad for at lege med andre hunde, men den er samtidig pågående, vedholdende og frygtløs, hvis den føler sig provokeret.

BEHOV

Cesky terrieren er kontaktsøgende og ikke krævende med hensyn til bevægelsesfrihed, men den er ofte temmelig madglad og har derfor brug for en del motion, hvis den skal kunne holde den slanke linje.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Oprindelig er cesky terrieren udviklet til gravjagt og har bevaret en betragtelig selvstændighed. Den skiftede dog tidligt opgave og blev selskabshund, så dens interesse for jagt volder sjældent problemer. Cesky terrieren er lydhør for anvisninger og holder nær kontakt.

PELS OG PLEJE

Cesky terrierens fine, silkeagtige pels skal klippes regelmæssigt og børstes hyppigt. Pelsen er forholdsvis kort på kroppen, men de uklippede hår på benene og under bugen kan samle meget snavs. Øjenbrynene og navnlig skægget skal vaskes ofte for ikke at blive fedtet af madrester.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Med sit afdæmpede væsen er cesky terrieren nemmere at opdrage end mange andre terriere. Man når længst med venlig konsekvens. Hårde metoder vil kun gøre hunden stædig og uvillig til at samarbejde. Vær nærig med godbidderne, så interessen holdes fanget.

HØJDE

Hanner ca. 29 cm. Tæver ca. 27 cm.

VÆGT

6-10 kg.

FARVER

Gråblå (hvalpene fødes sorte) eller lys kaffebrun (hvalpene fødes chokoladebrune).

OPRINDELSE

Racen er resultatet af en målbevidst krydsning mellem en sealyham terrier han og en skotsk terrier tæve for at forene det bedste fra de to racer i en smidigere, kortbenet jagtterrier, som var lettere at træne og som krævede mindre pelspleje. Genetikeren Frantisek Horak fra Klanovice ved Prag foretog den første parring i 1949, og allerede ti år senere var typen så ensartet, at racen kunne anerkendes internationalt i 1963. Den blev hurtigt kendt ud over sit lands grænser som familiehund.

HJEMLAND

Tjekkiet.

INTERNATIONALT RACENAVN

Cesky Terrier.

Cesky Terrier HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Cesky Terrier, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Cesky Terrier

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub