Chihuahua, korthåret
Verdens mindste mexicaner
5 Hvalpe
Chihuahua, korthåret
Chihuahua, korthåret

Chihuahua, korthåret


Størrelse

Lille

Temperament

Samarbejdende

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Chihuahua, verdens mindste hunderace er helt uvidende om sin ringe størrelse. En lille hund, med et stort ego. Den er selvbevidst, nysgerrig og går ikke af vejen for ret meget. En chihuahua har rigelig med plads i selv den mindste bolig og er en kærlig og underholdende selskabshund, også for ældre mennesker. Den er meget spinkel og derfor mindre egnet i en familie med små børn.

BEHOV

En chihuahua er en aktiv lille hund, som glædes ved alt fra Agility til daglige spadsereture, men indretter sig helt efter ejerens aktivitetsniveau. Til gengæld har den brug for nær kontakt, masser af opmærksomhed og at lege med sin ejer

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Chihuahuaen samarbejder gerne med sin ejer om at løse opgaver, men er også nysgerrig og selvstændig af natur. Den kan være noget kuldskær og bevæger sig ikke gerne uden for i koldt og fugtigt vejr. Den er vagtsom og villig til at beskytte sin ejer. Overfor hunde af andre racer, vil den gerne være den, som bestemmer, hvilket kan skabe en farlig situation i forkert selskab.

PELS OG PLEJE

Chihuahuaen forekommer i to pelsvarianter. Den korthårede er den oprindelige, mens den langhårede er opstået ved krydsning med kontinentale dværgspaniels. Begge pelstyper behøver kun jævnlig gennembørstning. Hold kløerne kortklippede og tænderne fri for tandsten

INDLÆRING OG HÅNDTERING

En Chihuahua er kvik og opmærksom og fuldt ud i stand til at lære alt, hvad ejeren finder hensigtsmæssigt og morsomt. Vær dog varsom med, at slippe den lille hund løs sammen med større artsfæller, som kan risikere, at forveksle den med et jagtbytte. Den skal, som alle andre hunde opdrages og motioneres. Den kan være noget gøende. Dette kan dels forebygges ved at den som hvalp og unghund får mange positive oplevelser med venlige hunde og mennesker og dels forebygges ved træning og belønning af ønsket adfærd.

HØJDE

Der er ingen regler for højde.

VÆGT

Idealvægten ligger mellem 1,5 og 3 kg.

FARVER

Alle farver og kombinationer er tilladt undtagen merle.

OPRINDELSE

Chihuahua regnes for at være verdens mindste hunderace, og den bærer navnet på den største provins i Mexico (Chihuahua). Man mener, at disse hunde tidligere levede vildt, og at de under den toltekiske civilisation blev indfanget og tæmmet. Afbildninger af en dværghund, der kaldtes " Techichi" og levede i Tula, blev brugt som dekoration på byens arkitektur. Disse statuer ligner meget vore dages Chihuahua. Der er mange legender om racens oprindelse. Det eneste, man ved med sikkerhed, er, at den omkring 1895 blev "opdaget" af amerikanske turister. Den blev bragt til USA og videre ud over hele verden.

HJEMLAND

Mexico.

INTERNATIONALT RACENAVN

Chihuahueno.

Chihuahua, korthåret HVALPE TIL SALG

VISER 1 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Chihuahua, korthåret, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

5 Chihuahua, korthåret til salg på købhund.dk
2 3 5 Hvalpe

Født d.: 19.07.2024
Klar til salg:
20.09.2024

Opdrætter:
Stine Weber

2400 København Nv

Alternativer til Chihuahua, korthåret

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub