Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
Den er vågen, nærværende og elsker selskab, så den har det ikke godt med at være alene mere end fire til fem timer dagligt. Den elsker at være med overalt, tilpasser sig uden problemer og er ikke rastløs eller urolig. Den er meget social og stortrives i flok også med hunde af samme køn. En nem og kvik selskabshund.
En livlig og stærk lille hund, som dog ikke er voldsomt motionskrævende. Et par gode ture om dagen på steder, hvor den kan løbe løs og møde artsfæller, tilfredsstiller dens behov.
Dens jagtinstinkt kommer til udtryk over for rotter og mus, som den dræber effektivt. Den holder sig i relativ nærhed af sine mennesker og strejfer ikke. Den er glad for at gø og kan være temmelig højrøstet, hvis den ikke stoppes i det.
Den tætte og stride pels skal trimmes to til fire gange årligt, så fælder den ikke og tåles af mange allergikere. Det kraftige skæg skal redes dagligt, mens kropspelsen kun behøver at blive børstet igennem et par gange om ugen. Se ofte tænderne efter, da racen tidligt danner tandsten.
Den er meget lydhør, opmærksom og samarbejdsvillig, og den er derfor nem at opdrage. Sæt dog grænser for den kvikke hund. Træn i korte sekvenser med masser af belønning. Agilitytræning er populær hos racen på grund af tempoet og variationen.
30-35 cm for begge køn.
6-7 kg.
Peber/salt, sort, sort med sølvfarvede aftegninger eller hvid.
Den formindskede udgave af schnauzeren er skabt på basis af særlig små individer. Racen genkendes på malerier helt tilbage fra 1700-tallet, hvor den oprindelige rottehund kom ind i varmen og blev selskabshund for husets damer og legekammerat for børnene. I lang tid blev den og dværg- og affenpinscher regnet for samme race, og den sidste udskilning skete først i 1903. Dværgschnauzeren er en frisk og handy selskabshund også for familier, der køber hund for første gang.
Tyskland.
Zwergschnauzer.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Dværgschnauzer, sort, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.