Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
Af udseende er de syv højbenede franske støverracer nogle af de ædleste, eleganteste og smukkeste hunde, der findes. De er også omgængelige, venlige og tillidsfulde over for mennesker og meget selskabelige i forhold til artsfæller. Men man skal ikke skue hunden på hårene. Det er modige og lynhurtige drivende jagthunde med meget stærke jagtinstinkter og en næsten grænseløs energi. De har altid udelukkende været opdrættet til at jage mange sammen i et såkaldt pack, og de er ikke egnet som familie- eller selskabshunde.
Det er racer, som stiller store krav. De behøver en meget tidlig, vedholdende og målrettet socialisering til mennesker. De skal have meget fysisk motion og mange udfordringer, som giver dem mulighed for at bruge deres fine lugtesans, og som stimulerer dem mentalt.
Når jagten gik ind, blev en stor flok hunde sluppet fri. De fandt sporet, optog forfølgelsen af vildtet og løb det træt, til det segnede. Derefter dræbte hundene vildtet, og de var stærke nok til at gøre det af med selv en ulv. Jagtformen er nu forbudt i næsten alle lande, men hundene har stadig jagt- og dræberinstinktet i behold, og de er næppe til at holde under kontrol, hvis de får fært af noget interessant.
Med en enkelt undtagelse har disse hunde en helt kort, glat og glansfuld pels, som er tilpasset et noget mere tempereret klima end det nordiske. Pelsplejen er ubetydelig, men de lange og tunge ører behøver nogen pleje. Kun racen grand griffon vendéen har en ru, pjusket og mere beskyttende pels.
Selv om de hjemme er opmærksomme og villige til at samarbejde, er de langt fra lette at opdrage. De går gerne deres egne veje og lader sig vanskeligt kalde tilbage. Træningen skal begynde tidligt og være venlig og yderst konsekvent. Både træningsmiljø og belønninger skal varieres ofte for at styrke kontakten.
Hanner 65-72 cm. Tæver 62-68 cm.
32-35 kg.
Sort og hvid marmoreret med et blåt skær og med større eller mindre sorte aftegninger.
Det er meget gamle racer formodentlig med en fælles oprindelse. Interesserede opdrættere, fortrinsvis fra den franske højadel, udviklede i 1600- og 1700-tallet racerne med hver deres særlige træk, tilpasset efter områdets terræn, klima og vegetation. Alle de højbenede støvere blev, som symboler på adelens magt, bevidst søgt udryddet under den franske revolution. Det lykkedes dog lokale entusiaster at skjule nogle grupper af hunde, som senere blev krydset med bl.a. engelske foxhounds, og de danner nu grundlag for de racer, der kendes i dag.
Frankrig.
Grand Bleu de Gascogne.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Grand Bleu de Gascogne, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.
FEED
