Irish Water Spaniel

Irish Water Spaniel


Størrelse

Mellem

Temperament

Moderat

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Den er selvstændig og energisk, generelt omgængelig over for familien, men noget reserveret i forhold til fremmede, og især hanhundene kan være udfordrende over for andre hanner. Det er en hund, der vil se sine omgivelser an. Den kan tilpasse sig livet i en aktiv familie, men det er ikke en hund for førstegangshundeejeren.

BEHOV

Det kræver sin ejer at holde denne hund i fysisk og mental kondition. Den behøver nær kontakt og meget motion, gerne med daglige svømmeture. At apportere fra vand er dens yndlingsopgave.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Det er en aktiv, udholdende og robust jagthund - mere en retriever end en spaniel. Den holder som regel forholdsvis god kontakt, når ejeren er indstillet på og forstår at beskæftige den med opgaver, som den finder meningsfyldte, fx apportering.

PELS OG PLEJE

Små tætte krøller på kroppen, lidt længere krøller på fronten og benene. Pelsen må ikke være ulden, og den skal have et naturligt olieindhold, således at den skyr vandet. En irish water spaniel fælder, ikke "enkelthår" som en labrador, men i små totter året rundt. Pelsen kræver en del pleje, men en børstning, minimum hver 14. dag, og en klipning hver anden til tredje måned, gør den overkommelig at holde.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Den er ikke specielt nem at opdrage, så træningen kræver erfaring og forståelse. I de fleste perioder skal hunden behandles med venlig, men ubøjelig konsekvens, i andre perioder skal der arbejdes mere varsomt for at styrke og udbygge samarbejdet.

HØJDE

Hanner 53-59 cm. Tæver 51-56 cm.

VÆGT

20-30 kg.

FARVER

Leverfarvet, til tider så mørk at den nærmest er sort.

OPRINDELSE

Racens præcise oprindelse fortaber sig i fortidens tåger. Man mener, at den er udviklet på baggrund af hunde fra Mellemøsten, som kom til Irland via Spanien eller Portugal. Den tidligste irske omtale af ?vandhunde, der forfølger vandfugle? stammer fra omkring år 1600, så racen er åbenbart kommet til landet før jagtgeværet. Den kan ud over vandarbejdet tilpasses andre former for jagt. Den apporterer villigt også fra land og fra tæt bevoksning, og den kan endda oplæres til at tage stand for fugle.

HJEMLAND

Irland.

INTERNATIONALT RACENAVN

Irish Water Spaniel.

Irish Water Spaniel HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Irish Water Spaniel, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub