Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
Den er i næsten et og alt en miniature udgave af greyhound (se side xx). Den er kærlig og hengiven over for familien. Dog er den spinkle lille hund ikke helt egnet som legekammerat for mindre børn. I forhold til fremmede er den omgængelig, om end en smule reserveret. En nem og behagelig selskabshund, som kun fylder lidt.
Den har brug for et godt socialt liv og for masser af kontakt med mennesker. Desuden behøver den en hel del motion med mulighed for at løbe frit og mentalt stimulerende beskæftigelse.
Den har altid været selskabshund, men har samtidig været brugt til kaninjagt. Den er livlig, aktiv og mere robust, end den ser ud til at være. Den er glad for at løbe, men alene størrelsen gør, at den ikke bevæger sig så langt væk. Den holder god kontakt.
Den glatte, fine pels er tæt tilliggende og kræver kun lidt arbejde. En daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind fjerner støv og løse hår. Pelsen beskytter kun lidt, så hunden hader regnvejr. Som for de fleste små hunde behøver tænderne jævnlig rensning for tandsten.
Den er samarbejdsvillig, lærenem og opmærksom, og opdragelsen volder sjældent problemer. Træn venligt og konsekvent i korte, varierede sekvenser. Den overvurderer ofte sin egen størrelse, så undgå for voldsom leg med store tunge hunde.
32-38 cm for begge køn.
Højst 5 kg.
Ensfarvet sort, grå, skiferfarvet eller gul med hvidt på bryst og poter.
Racen nedstammer fra de små mynder, der fandtes allerede ved faraonernes hof i antikkens Egypten. Via Grækenland nåede den til Italien i 500-tallet f.v.t. Den havde sin største udbredelse under renæssancen og i århundrederne derefter, hvor den var hoffernes og de fine damers yndling over det meste af Europa. Den har altid været selskabshund, men den er bestemt ikke tilfreds med at blive båret rundt på armen. Den kan løbe væddeløb, eller den kan blive en fin lydigheds- eller agilityhund.
Italien.
Piccolo Levriero Italiano.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Italiensk Mynde, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.