CAO DE AGUA PORTUGUES
0 Hvalpe til salg
CAO DE AGUA PORTUGUES

CAO DE AGUA PORTUGUES


Størrelse

Mellem

Temperament

Moderat

Pelspleje

Højt

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Den er venlig og imødekommende, hvis den fra tidligste hvalpealder er blevet socialiseret med voksne, børn og andre hunde. Ellers kan den være yderst vagtsom og forbeholden over for alt ukendt. Det er ikke en race for førstegangshundeejeren, og man skal være forberedt på at bruge tid på at lære den at være alene.

BEHOV

Det er en stærk og adræt hund, som behøver meget motion, helst med mulighed for at løbe frit og tage en svømmetur. Livet igennem har den brug for beskæftigelse og nær social kontakt.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Den er livlig, opmærksom, robust og meget udholdende, skabt til selvstændigt og hårdt arbejde. Efter en tidlig, konsekvent og vedholdende træning er den dog samtidig lydhør over for anvisninger, og den holder som regel forholdsvis god kontakt.

PELS OG PLEJE

Den rigelige pels er uden underuld. Den kan være lang, glansfuld og bølget eller kortere, mere mat og krøllet. Begge typer skal børstes ofte. Frisuren er gammel tradition. Den lange pels på forkroppen skulle beskytte mod det kolde vand, og den korte pels på bagkroppen lette bevægelsen.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

Begynd indlæringen tidligt og vær altid venlig, men meget konsekvent. Træn kvikt og varieret i korte sekvenser. Lad gerne apportering fra vand være en del af hundens hverdag, og udnyt dens glæde ved vand som belønning for en særlig indsats.

HØJDE

Hanner 50-57 cm. Tæver 43-52 cm.

VÆGT

16-25 kg.

FARVER

Sort eller brun i forskellige nuancer med eller uden hvide aftegninger eller ensfarvet hvid.

OPRINDELSE

Racen har eksisteret langs Portugals kyst, så længe der har været fiskere på de kanter. Dens usædvanlige evner for at svømme og dykke gjorde den til en uvurderlig hjælper. Den fulgte opmærksomt fiskeriet og sprang selv ud for at fange og apportere undslupne fisk. Den opsamlede net og tovværk. I hård sø bragte den meddelelser til andre både eller til land. Den holdt vagt over såvel både som grej. I dag har teknikken overtaget mange af disse opgaver, men racen har overlevet som familiehund.

HJEMLAND

Portugal.

INTERNATIONALT RACENAVN

Cao de Agua Portugues.

CAO DE AGUA PORTUGUES HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen CAO DE AGUA PORTUGUES, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til CAO DE AGUA PORTUGUES

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub