WELSH CORGI CARDIGAN
Lille, lang & lærenem
14 Hvalpe til salg
WELSH CORGI CARDIGAN
WELSH CORGI CARDIGAN
WELSH CORGI CARDIGAN

WELSH CORGI CARDIGAN


Størrelse

Lille

Temperament

Moderat

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

En welsh corgi cardigan er opmærksom og nysgerrig. Rolig, hengiven og meget egnet som selskabshund, også på grund af hyrdehundens fint udviklede samarbejdsvilje. Som arbejdshund drev den kvæget foran sig ved at nappe dyrene i haserne - et instinkt den stadig kan finde på at praktisere også over for mennesker i hurtig bevægelse. Noget gøende.

BEHOV

En welsh corgi cardigan behøver nær kontakt med familien samt daglig motion uden alt for voldsom eller stressende aktivitet. Vær opmærksom på lidt tendens til overvægt, og tag desuden hensyn til hundens lange ryg.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

En welsh corgi cardigan er glad for at bevæge sig og altid parat til en behersket leg med børnene eller en rask spadseretur. Udholdende og robust over for alle vejrtyper. Holder sig i relativ nærhed af sine mennesker, som den instinktivt sørger for at holde sammen på.

PELS OG PLEJE

Pelsen er vejrbestandig og isolerende med lige, korte til middellange dækhår over tæt, blød underuld. Pelsplejen er nem og overkommelig. En grundig gennembørstning en gang om ugen fjerner det meste af den løse underuld, der ellers ville lægge sig i krogene.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

En welsh corgi cardigan er en lidt følsom hund, som har godt af tidlig socialisering, og den tåler ikke nogen form for hårdhed i opdragelsen. Udnyt hyrdehundeegenskaberne og træn i korte, positive sekvenser. Den er meget lærenem og kan blive en god lydighedshund.

HØJDE

Omkring 30 cm for begge køn.

VÆGT

11-17 kg.

FARVER

Enhver farve med eller uden hvide aftegninger, men den hvide farve må ikke være dominerende.

OPRINDELSE

Gennem adskillige århundreder har welsh corgi cardigan været en effektiv kvægdriver som med sin ringe højde kunne undgå spark fra irriterede dyr. De to corgi-varianter blev tidligere betragtet som én race og blev derfor krydset med hinanden. I 1880'erne ramtes bjergbønderne i Cardiganshire af misvækst og måtte skifte fra kvæg til får, som ikke kunne klare nap i benene. Man krydsede derfor denne egns corgier med collier, og racen fik både et blødere sind og en anden farvevariation end den nære slægtning pembroke.

HJEMLAND

Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN

Welsh Corgi Cardigan.

WELSH CORGI CARDIGAN HVALPE TIL SALG

VISER 2 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen WELSH CORGI CARDIGAN, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

7 WELSH CORGI CARDIGAN til salg på købhund.dk
3 4 7 Hvalpe

Født d.: 29.01.2017
Klar til salg:
Ikke oplyst

Opdrætter:
Britta Fabrin Schaadt

4300 Holbæk

7 WELSH CORGI CARDIGAN til salg på købhund.dk
3 4 7 Hvalpe

Født d.: 10.03.2017
Klar til salg:
05.05.2017

Opdrætter:
Sascha A. Bonde-Henriksen

6800 Varde

Alternativer til WELSH CORGI CARDIGAN

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub