Korthåret Hønsehund
Korthåren - den gode jagt- og familiehund
0 Hvalpe
Korthåret Hønsehund
Korthåret Hønsehund

Korthåret Hønsehund


Størrelse

Mellem

Temperament

Selvstændig

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Højt

MENTALITET

En korthåret hønsehund er i familien generelt afslappet og venlig. Den er tålmodig og overbærende over for familiens børn. Den er vagtsom, men omgængelig i forhold til fremmede. Det er en race, som kræver en ejer med nogen hundeerfaring og med tid og lyst til at færdes meget i naturen, hvis hunden skal tilpasse sig et liv uden aktiv jagt.

BEHOV

En korthåret hønshunds jagtlyst er udpræget og skal tilfredsstilles gennem meget fysisk motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Den behøver desuden et godt socialt liv med nær kontakt med familien.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

En korthåret hønsehund er en alsidig jagthund, som kan det hele. Den arbejder selvstændigt og begiver sig gerne ud på stor afstand. Men den holder hele tiden god kontakt og er lydhør over for anvisninger, hvis kontakten og lydigheden er bygget op gennem tidlig træning.

PELS OG PLEJE

Den korte, tætte pels føles grov og hård. Den holdes fri for støv og løse hår med en gummibørste eller ved en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind. Pelsen beskytter ikke meget mod vejr og vind, men hunden er ikke kuldskær, så længe den får lov til at bevæge sig.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Begynd træningen og socialiseringen tidligt og læg hovedvægten på øvelser, der styrker tilliden og samarbejdet. En korthåret hønsehund er meget glad for at bruge sin næse og for at apportere. Brug gerne legen som belønning til afveksling for godbidder.

HØJDE

Hanner 62-66 cm. Tæver 58-63 cm.

VÆGT

25-30 kg.

FARVER

Brun med eller uden hvide aftegninger, mørk eller lys brunskimlet med brunt hoved og evt. brune pletter, hvid med brunt hoved og brune pletter, sort svarende til brun eller brunskimlet.

OPRINDELSE

En korthåret hønsehunds historie begynder med hunde, der blev anvendt ved fuglejagt med net, navnlig i middelhavslandene. Omskolingen til stående jagthund startede efter 1750 med indførelsen af skydevåben på jagten. De første tyske hønsehunde var tunge og sindige, men krydsning med den lettere engelske pointer førte til nutidens slanke, atletiske race. Den har udviklet sig til en af de populæreste fuglehunde i mange lande, og den har desuden vist sig velegnet til schweissarbejde og af og til som trækhund.

HJEMLAND

Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN

Deutsch Kurzhaar.

Korthåret Hønsehund HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Korthåret Hønsehund, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Korthåret Hønsehund

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub