Kromfohrländer
Livlig & legesyg med lyst til nye oplevelser
0 Hvalpe
Kromfohrländer
Kromfohrländer

Kromfohrländer


Størrelse

Mellem

Temperament

Samarbejdende

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Den er venlig, social og imødekommende i forhold til familien. Nogle individer kan være reserverede overfor fremmede, både mennesker og andre hunde. Den går som udgangspunkt godt i spænd med andre hunde, som den kender. Den er livlig, legesyg, charmerende og velegnet som selskabshund i en aktiv familie, der ligesom den, har lyst til nye oplevelser.

BEHOV

Den er ikke udpræget motionskrævende, men holder af at løbe frit. Den kan lide at træne og få små opgaver i dagligdagen, samt en hverdag med god social kontakt med familien.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Jagtislættet fra terrieren er for længst avlet ud af racen, og der er derfor ikke megen jagtlyst tilbage. Den bevæger sig helst ikke ret langt fra fører, holder fin kontakt og kommer, når man kalder, hvis det er indlært med belønning. Den vil gerne lege med et "bytte" (bold, skind, eller andet legetøj), men stopper du med at lege, stopper den selv legen med det samme.

PELS OG PLEJE

Der er to typer kromfohrländer: den ruhårede og den glathårede. Den ruhårede bliver oftest trimmet. Nogen vælger bare at "plukke" de døde hår af, men lige så mange trimmer dem et par gange om året. Den langhårede skal bare børstes igennem.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Den opfatter hurtigt, er lærenem og samarbejdsvillig. Opdragelsen volder ikke de store problemer, og hunden er egnet til flere former for hundesport. Den skal trænes venligt og konsekvent i korte, tempofyldte sekvenser. Da racen kan være lidt reserveret overfor fremmede er det vigtigt, at den allerede fra hvalp, bliver socialiseret grundigt til både børn og voksne.

HØJDE

38-46 cm for begge køn.

VÆGT

9-16 kg.

FARVER

Hvid med rødbrune aftegninger.

OPRINDELSE

Racen skylder ét bestemt menneske sin eksistens. Da amerikanske soldater i 1945 passerede gennem Westphalen, forærede de en pjusket hanhund af griffontype til Ilse Schleifenbaum, som selv havde en fox terrier-tæve. De to hunde fik fem hvalpekuld sammen, og opdrætteren blev stadig mere begejstret for deres væsen og sundhed. Efter kun tre generationer var typen så fast, at racen kunne godkendes i 1955. Den fik navn efter Krom Fohr-skråningerne i nærheden af den første opdrætters hjem.

HJEMLAND

Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN

Kromfohrländer.

Kromfohrländer HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Kromfohrländer, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Kromfohrländer

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub