Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
Trofast og hengiven over for sin familie, reserveret, nærmest afvisende over for fremmede. En pålidelig vogter af dyreflokken, som den modigt og energisk er villig til at forsvare mod såvel firbenede som tobenede tyveknægte. Dens selvstændighed og tendens til skarphed gør den mindre egnet som udelukkende selskabshund.
Skal have mulighed for at opholde sig udendørs en stor del af tiden. Bør tidligt socialiseres målrettet til mennesker og hunde, og den skal lære, hvem der er flokkens leder. Noget gøende.
En aktiv og energisk hund med alle de oprindelige hyrdehundeinstinkter i behold. Den holder sig som regel relativt nær til sin fører, men har dog også en del jagtlyst, som bør tøjles gennem træning - ikke mindst på grund af hundens størrelse.
Den tætte og tykke middellange pels beskytter mod både kulde og varme, regn og sne. Den bør gennembørstes jævnligt for snavs, og fordi den fælder temmelig meget. Den hvide farve hos disse bjerghunde gør det let at skelne dem fra vildtlevende rovdyr, såsom ulven og bjørnen.
En så selvstændig og selvbevidst hund skal opdrages venligt og med ubøjelig konsekvens. Hårdhed vil kun føre til stædighed og trods. Kontakt- og lederskabstræning bør fortsætte, også når hunden bliver voksen, hvilket sker sent.
Hanner 62-70 cm. Tæver 59-65 cm.
31-44 kg.
Hvid.
Antagelig har alle de store, hvide bjerghunde samme baggrund, og de er ofte svære at skelne fra hinanden selv for det trænede øje. De kom til Europa i folkevandringstiden med nomadestammer østfra, og de udviklede sig til selvstændige racer i flere lokalområder, ofte blot adskilt af en bjergkam. Deres arbejde som vogtere af husdyr og ejendom afviger heller ikke fra egn til egn. Det slovakiske ord "cuvat" betyder at høre og henviser til denne races knivskarpe opmærksomhed.
Slovakiet.
Slovenský Cuvac.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Kuvasz, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.