Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
En hund med udpræget jagtinteresse. Et meget selvstændigt, næsten egenrådigt temperament tyder på, at dens forfædre ikke er helt de samme som den grå slægtnings. Den er også lidt mindre og lettere end den grå, som den dog ligner meget. Den kan være temmelig reserveret over for fremmede og kræver en hundekyndig ejer.
Energiniveauet er voldsomt stort, hvis hunden ikke aktiveres meget fysisk og mentalt. Den behøver en leder, som den kan respekterer, og knytter sig som regel mest til en bestemt person.
På jagt føres den sorte elghund altid i line. Den opsporer vildtet og viser med sit tydelige kropssprog jægeren, hvor det befinder sig, men den stiller ikke vildtet med gøen under jagten. Glæden ved jagten og ved at følge et spor er meget udtalt.
Den tætte og grove dækpels med blød underuld er længere og ligger tættere ind til kroppen end hos den grå elghund. Den fælder mindre, men skal også børstes grundigt igennem og friseres en gang om ugen. Pelsen er varm, så sørg for skygge til hunden på solrige sommerdage.
Racen opfatter hurtigt og har let ved at lære. Træn konsekvent og venligt i kvikke og varierede sekvenser. Hunden kommer let til at kede sig, hvis der ikke stilles krav, der er afpasset efter dens jagtlyst og gode evner til at følge et spor.
Hanner ca. 47 cm. Tæver ca. 44 cm.
17-18 kg.
Sort.
Racen er mange tusind år gammel og har altid været brugt på samme måde som i dag. Den er mest udbredt i grænseegnene mellem Norge og Sverige, hvor den bruges til flere former for jagt. Farven gør det let at få øje på hunden, når sneen om vinteren dækker fjeldene. Den sorte elghund er også i hjemlandet væsentligt sjældnere end den grå. Uden for Skandinavien er den så godt som ukendt. Den sætter stor pris på social kontakt, men er ikke egnet som selskabshund på grund af jagtinstinktet.
Norge
Norsk elghund, sort.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Norsk Elghund, sort, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.