Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
Social, kontaktsøgende og ofte overstrømmende venlig, specielt over for børn, som den risikerer at vælte af bar begejstring. Den deltager gerne aktivt i familiens gøren og laden, følger én i hælene eller ligger i vejen et centralt sted, hvor den kan følge begivenhedernes gang. Noget gøende, bl.a. når den er begejstret.
Kræver nogen motion og mental udfordring samt en meget stor portion social nærhed. Af hensyn til forholdet til andre hunde bør denne race starte træning på et blandet hvalpehold.
Den unge hund er aktiv og arbejdsivrig, nu og da overstadig kåd og drillende legesyg, så den skal gerne kunne dæmpes. Den voksne hund er rolig og indpasser sig helt efter familiens aktivitetsniveau. Fjerner sig sjældent langt fra sine mennesker.
Den daglige pleje af den store, stride pels klares lettest med karte og kam. Pelsplejen kræver normalt et par timers systematisk arbejde en gang om ugen. I modsætning til hvad man skulle forvente, fælder racen ikke særligt - løs pels fjernes ved den ugentlige børstning.
Racen er nem at socialisere og træne. Tidlig indlæring af soignering er vigtig for den senere pelspleje. Et spænde i pandehåret giver bedre øjenkontakt med hunden. Træn motiverende i korte sekvenser. Undgå hårdhed, som kan gøre hunden stædig.
Hanner 61 cm. og derover. Tæver 56 cm. og derover.
29-31 kg.
Bagpart i alle nuancer af grå, gråsprængt eller blå. Hoved, hals, forpart og bug er hvidt.
Racen har antagelig sin oprindelse blandt de kontinentale kvæg- og fårehunde. Den var især i det sydlige England en hårdfør vagt- og forsvarshund for dyreflokke. Den havde desuden til opgave at drive dyrene til græsning og til markeder. Den havde ry for en vis skarphed og blev derfor mest brugt til kvæg. Fra slutningen af 1800-tallet er den blevet opdrættet udelukkende som selskabshund. Den har stadig styrken og hyrdeinstinktet i behold, men skarpheden er i dag afløst af venlighed.
Storbritannien.
Old English Sheepdog med kælenavnet Bobtail.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Old English Sheepdog, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.