Polish Hunting Spaniel
7 Hvalpe
Polish Hunting Spaniel
Polish Hunting Spaniel

Polish Hunting Spaniel


Størrelse

Mellem

Temperament

Selvstændig

Pelspleje

Aktivitets-
niveau

MENTALITET

Den polske jagtspaniel er velafbalanceret og fuld af selvtillid. Den er glad, imødekommende og knytter sig tæt til sin ejer/familie. Den er klog og let at træne og er særdeles velegnet som både jagt- og familiehund. Dens gode næse gør den også egnet til sporarbejde. I Polen er flere nu ansat i Politiet til at opspore stoffer mm. Den Polske jagtspaniel er på ingen måder aggressiv, men der kan findes nogle som er lidt forbeholdne overfor fremmede.

BEHOV

Den Polske Jagtspaniel tilpasser sig let. Den er i bund og grund en jagthund, men trives fint med anden form for træning – lydighed, agility, nosework, rally osv. Den egner sig ikke godt til at stå i en hundegård i timevis, men trives med at være en del af familien. Daglige gåture og måske lidt sporarbejde vil kunne opfylde dens behov for træning.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Racen er en alsidig jagthund. Den er først og fremmest fremavlet til at støde fugle tæt på jægeren, men mange bliver idag også brugt som apporterende jagthund og bringer uden problemer fasaner, ænder og andet småvildt. I Polen bruges de også til jagt på vildsvin. Den er en glimrende svømmer og arbejder gerne i vand. Dens gode næse og koncentrationsevne gør den også glimrende til sporarbejde

PELS OG PLEJE

Pelsen er af medium længde med underuld, ikke for langt på hoved og krop. Pelsen er lige, blød og resistent mod forandringer i vejret og dækker hele kroppen. Længere hår af frynser på ører, bag på ben, på forbryst og baglår, knæhas og under maven. Der er faner på halen og tykke ”slippers” på alle poter. Man må påregne ugentlig børstning af især ører og de lange hår bag på benene/under maven, ligesom et bad er nødvendigt hvis hunden skal på udstilling.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Den polske jagt spaniel er absolut lærenem og lærevillig. Den er glad og udadvendt og let at opdrage. Der er absolut ingen brug for hårde ord, da den Polske Jagtspaniel vil gøre hvad som helst for at glæde sin ejer. Den er på ingen måder stædig eller egenrådig, og forstår den opgaven, løses den hurtigt og med glæde

HØJDE

Hanner 43 til 48 cm +/- 2 cm. Tæver 39-44 cm +/- 2 cm.

VÆGT

Vægt: 12 – 16 kg.

FARVER

Som oftest roan med aftegninger af forskellige størrelse og form. Mest almindelig er chokolade brun (forskellige nuancer) med brun næse. Der forekommer også hunde med overvægt af hvid grundfarve med brune evt. sorte aftegninger og en smule roan hvilket også er en typisk, men dog ikke så hyppig farvekombination. Karakteristisk for alle farvekombinationer er den hvide halespids.

OPRINDELSE

Racen stammer fra Polen og er en – med stor omhu – race fremavlet af forskellige spanielracer. Man gik målbevidst efter at forene de forskellige spanielracer i en, gennemsnitlig race. I avlsprogrammet man fulgte, blev den Polske Jagt Spaniel udvalgt for sine arbejdsevner, temperament, passion for jagt og for sit eksteriør. Racen er i dag i fin fremgang og er efterhånden at finde i det meste af Europa.

HJEMLAND

Polen

INTERNATIONALT RACENAVN

Polski Spaniel Mysliwski

Polish Hunting Spaniel HVALPE TIL SALG

VISER 1 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Polish Hunting Spaniel, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

7 Polish Hunting Spaniel til salg på købhund.dk
5 2 7 Hvalpe

Født d.: 23.03.2025
Klar til salg:
Ikke oplyst

Opdrætter:
Gitte Mortensen

4200 Slagelse

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub