Engelsk Springer Spaniel
Den energiske jæger
14 Hvalpe
Engelsk Springer Spaniel

Engelsk Springer Spaniel


Størrelse

Mellem

Temperament

Moderat

Pelspleje

Mellem

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Den største af spanielracerne er på én gang en rolig og afbalanceret familie- og selskabshund og en energisk jagthund, der skal have afløb for sin trang til aktivitet. Den er trofast og hengiven i familien, venlig og overbærende sammen med børn. Den er vagtsom, men omgængelig i forhold til fremmede og andre hunde.

BEHOV

Den behøver motion og nyder i fulde drag at få liv til at bevæge sig frit. Den har desuden brug for opgaver, som stimulerer den mentalt, og for et godt socialt liv med nær kontakt.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Som jagtbrugshund søger den over store områder, rejser vildtet og apporterer efter skuddet. Men den tager ikke stand som setterne, den ellers danner baggrund for. Den er meget glad for vand. Generelt holder den relativt god kontakt med sin fører.

PELS OG PLEJE

Pelsen er tæt tilliggende, glat og robust uden at være grov. Den beskytter godt mod vejrliget og er mindre plejekrævende end visse andre spanielracers, da behængene er moderate. Den behøver kun en grundig ugentlig gennembørstning og lejlighedsvis vask, klip og trim.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

I reglen er den glad for at lære og meget samarbejdsvillig. Begynd indlæringen tidligt og træn motiverende, venligt og konsekvent i korte, tempofyldte sekvenser. Udnyt apporteringslysten og sporevnen til variation af belønningerne.

HØJDE

Ca. 51 cm for begge køn

VÆGT

22-24 kg.

FARVER

Leverbrun/hvid eller sort/hvid, begge evt. med tan aftegninger.

OPRINDELSE

Racen er gammel - muligvis den ældste af alle jagthunde. Den blev oprindelig brugt til at finde vildtet og jage det op under jagt med net, falke eller mynder. I hjemlandet er racen i dag opsplittet i en type, som udelukkende anvendes til jagt, og en type, der er familie- selskabs- og udstillingshund. Også her i landet kan man møde de to typer. Udseendemæssigt er der desuden en smule forskel på hunde med engelsk og amerikansk baggrund - dog langt fra så udpræget som hos cocker spaniel.

HJEMLAND

Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN

English Springer Spaniel.

Engelsk Springer Spaniel HVALPE TIL SALG

VISER 2 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Engelsk Springer Spaniel, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

10 Engelsk Springer Spaniel til salg på købhund.dk
7 3 10 Hvalpe

Født d.: 11.07.2023
Klar til salg:
08.09.2023

Opdrætter:
Jessie Borregaard Madsen

8800 Viborg

4 Engelsk Springer Spaniel til salg på købhund.dk
2 2 4 Hvalpe

Født d.: 19.03.2024
Klar til salg:
14.05.2024

Opdrætter:
Thyge Færch

7700 Thisted

Alternativer til Engelsk Springer Spaniel

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub