Chow Chow
Den stolte & loyale asiat med blå tunge
0 Hvalpe
Chow Chow

Chow Chow


Størrelse

Mellem

Temperament

Selvstændig

Pelspleje

Højt

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

En chow chow er en selvstændig, grænsende til det egenrådige. Kærlig og hengiven i familien, hvor den ofte vælger et bestemt medlem som sin favorit. Over for fremmede er den ofte noget reserveret. Chow chow'en opsøger ikke selv slagsmål, men den kan blive meget vred, hvis den føler sig provokeret. Racens specielle psyke kræver stor forståelse.

BEHOV

En chow chow behøver et godt socialt liv og jævnlig motion. Fodringen kræver omhu, da racen spiser mindre end andre af tilsvarende størrelse, og da den har svært ved at omsætte proteinrigt foder.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

At chow chow ikke kan lide at bevæge sig er en skrøne og en undskyldning for dovne ejere. Den er hurtig på korte afstande og udholdende på lange ture. Dens styltede gang har baggrund i de ujævne og klippefyldte områder, hvor den oprindelig kommer fra.

PELS OG PLEJE

Der er to pelsvarianter, begge med opretstående dækhår og tæt, blød underuld. Den langhårede chow behøver en del pelspleje, der skal indlæres fra hvalp, så det bliver en hyggestund. Regn med mindst en times arbejde om ugen. Den korthårede er mindre tidkrævende.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

En chow chows selvstændige væsen kan på nogle områder sammenlignes med en kats. Indlæring gennem tvang er umuligt, men med positiv påvirkning kommer man langt. Den kan ikke tvinges til noget, men den kan lokkes til meget med belønninger, den værdsætter.

HØJDE

Hanner 48-56 cm. Tæver 46-51 cm.

VÆGT

20-30 kg.

FARVER

Ensfarvet sort, rød, blå, fawn, creme eller hvid.

OPRINDELSE

Chow chow med den karakteristiske blå tunge er over 4000 år gammel. Den blev oprindelig brugt som jagt-, vagt- og trækhund i Mongoliet og Manchuriet. I forbindelse med de mange krige i området bragte kineserne mongolernes hund med til Kina, hvor den fik høj social status. På grund af udseendet blev den senere tempelhund, og chow chow og pekingeser blev betragtet som Buddhas hellige løver, der skulle skræmme dæmoner væk. Racen kom til Europa med britiske søfolk i 1700-tallet som selskabshund.

HJEMLAND

Kina.

INTERNATIONALT RACENAVN

Chow Chow.

Chow Chow HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Chow Chow, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Chow Chow

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub