Russisk Toy, korthåret
0 Hvalpe
Russisk Toy, korthåret

Russisk Toy, korthåret


Størrelse

Lille

Temperament

Moderat

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Livlig, glad og meget social lille hund, som nysgerrigt følger med i familiens aktiviteter

BEHOV

Det er en aktiv lille hund, som glædes ved alt fra agility til daglige spadsereture, men indretter sig helt efter ejerens aktivitetsniveau. Til gengæld har den brug for nær kontakt, masser af opmærksomhed og at lege med sin ejer

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Den samarbejder gerne med ejer om at løse opgaver, men er også nysgerrig. Den kan være noget kuldskær og bevæger sig ikke gerne uden for i koldt og fugtigt vejr uden en lille hundevest.

PELS OG PLEJE

Racen findes i to pelsvarianter, en langhåret og en korthåret variant. Begge pelstyper behøver kun jævnlig gennembørstning. Hold kløerne kortklippede og tænderne fri for tandsten

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Den er kvik og opmærksom og fuldt ud i stand til at lære alt, hvad ejeren finder hensigtsmæssigt og morsomt. Den skal, som alle andre hunde opdrages og motioneres.

HØJDE

Skulderhøjde (hanner og tæver) fra 20 til 28 cm, tolerance +/- 1 cm.

VÆGT

Vægt (hanner og tæver) op til 3 kg.

FARVER

Black and tan, brun / tan, blue / tan. Også rød i alle nuancer, med eller uden sorte eller brune hårspidser. For alle farver ønskes varme nuancer.

OPRINDELSE

Ved begyndelsen af det 20. århundrede var Engelsk Toy Terrier en af de mest populære toy-racer i Rusland. I perioden 1920 - 1950 standsede opdrættet af racerene Toy Terriers næsten, og antallet af hunde faldt til et kritisk niveau. Først midt i 50´erne begyndte russiske opdrættere at genskabe racen. Stort set ingen af de hunde, der blev brugt i opdrættet, havde stamtavle, og mange af dem var ikke racerene. Den standard, der blev skrevet for Toy Terriers, afveg på mange områder betydeligt fra standarden for Engelsk Toy Terrier, og fra det tidspunkt gik udviklingen af racen i Rusland sine egne veje. Den 12. oktober 1958 fødtes efter to glathårede hunde (hvoraf den ene havde en smule længere pels) en han med iøjnefaldende frynser på ører og ben, og man besluttede at bevare dette træk. Hannen blev parret med en tæve, som også havde lidt længere pels, og dermed opstod den langhårede variant af Russisk Toy. Den kaldtes Moscow Longhaired Toy Terrier. En opdrætter fra Moskva, Yevgueniya Fominichna Zharova, spillede en vigtig rolle ved skabelsen af denne variant. Efter en lang og kontrolleret udviklingsperiode med en speciel selektionsproces blev en ny race skabt: Russisk Toy med to varianter, langhåret og korthåret.

HJEMLAND

Rusland

INTERNATIONALT RACENAVN

Russikiy Toy

Russisk Toy, korthåret HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Russisk Toy, korthåret, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Russisk Toy, korthåret

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub