Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
En livlig hund med en meget selvstændig karakter. Hengiven og pålidelig i familien, reserveret og temmelig mistænksom over for fremmede, hvilket viser sig som nervøsitet og trang til flugt. Kan kun fungere i en meget hundeerfaren familie, som har den fornødne viden om racens særlige adfærd. Uegnet som selskabshund.
Skal behandles med stor viden og forståelse for at få et godt socialt liv. Det er en robust og kraftig hund, som kræver en del motion, og som har et stort behov for at løse opgaver.
Racen er ikke blevet skabt med sigte på nogen bestemt anvendelse. Den besidder egenskaber, der gør den egnet til at være en trofast og pålidelig ledsager for en hundeejer, der respekterer den forsigtighed og skyhed, racen har fået i arv fra ulven.
Sommerpelsen adskiller sig betydeligt fra vinterpelsen. Om vinteren dominerer underulden, og pelsen virker fyldig. Om sommeren dominerer dækhårene, så pelsen er tæt tilliggende. Racen fælder meget i perioder med temperaturskift. Den opholder sig dog gerne udendørs.
Dens trang til flugt i ukendte situationer er typisk for racen og kan give voldsomme reaktioner, fx hvis hunden er i snor, når en fremmed nærmer sig. Racen kræver meget tidlig og omhyggelig socialisering med fremmede voksne og børn
Hanner 65-75 cm. Tæver 60-70 cm.
36-41 kg.
Fra lyse til mørke nuancer af mørk (sort) eller brun vildtfarve eller fra lys creme til hvid.
Den hollandske genetiker Leendert Saarloos syntes, at hundene var blevet for menneskeliggjorte. For at øge de mere naturlige egenskaber påbegyndte han i 1932 et avlsarbejde på basis af en schæferhund parret med en ulv, som stammede fra den sibiriske gren af den europæiske type. Det er en mere flokorienteret ulvetype end den ensomt jagende karpatiske ulv, der danner baggrund for den tjekkoslovakiske ulvehund (se side xx). Saarlooswolfhond blev anerkendt i 1975 og opkaldt efter sin skaber.
Holland.
Saarlooswolfhond.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Saarlooswolfhond, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.