Staffordshire Bull Terrier
Særdeles intelligent, hengiven & alsidig familiehund
32 Hvalpe
Staffordshire Bull Terrier
Staffordshire Bull Terrier
Staffordshire Bull Terrier
Staffordshire Bull Terrier
Staffordshire Bull Terrier
Staffordshire Bull Terrier

Staffordshire Bull Terrier


Størrelse

Mellem

Temperament

Selvstændig

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Stafforshire bull terrieren er traditionelt ukueligt modig, sej og vedholdende. En Staffordshire bull terrier er en rar familiehund med en fortid nært knyttet til mennesker. De er glade for børn og kan med den rette socialisering sagtens lære at omgås andre dyr. De gør sjældent. De er meget nysgerrige, sociale og yderst loyale over for ejer og familie. Deres jagtinstinkt er moderat, og de vogter sjældent. Det er en meget kærlig hund, der som regel foretrækker selskab fra mennesker. Efter kønsmodning kan nogle Staffordshire bull terriere være mindre sociale overfor fremmede hunde. Nogle Staffordshire bull terriere bibeholder deres hvalpesind igennem hele deres liv, hvilket kan gøre dem til noget af en mundfuld.

BEHOV

En Staffordshire bull terrier knytter sig meget tæt til sin familie og følger efter en, overalt hvor man går. Det er en hund, man falder over i køkkenet, og en hund der ligger ved ens fødder på badeværelset. Den har behov for daglig motion og mental stimuli i form af gåture, leg, næsearbejde eller lydighedstræning. Den bør socialiseres omhyggeligt fra hvalp, især med eventuelle andre dyr i husholdningen og start træningen og samarbejde tidligt.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Staffordshire bull terrieren er en kvik hund, der nyder at samarbejde, og som er nem at lydighedstræne. Den er dog også temmelig stædigt anlagt og en god portion tålmodighed kan derfor være nyttig. Den trives lige godt i en aktiv familie som hos en aktiv pensionist. Den kan have et højt stressniveau og har godt af passivitets øvelser.

PELS OG PLEJE

Den helt korte og glatte pels har ikke nogen underuld, der kan beskytte mod varme og kulde, så Staffordshire bull terrieren kan godt være lidt kuldskær, hvis den ikke er i bevægelse. Pelsen kræver ingen pleje, en daglig aftørring med et opvredet vaskeskind fjerner de fleste løse hår.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

En staffordshire bull terrier er meget lærevillig og glad for at arbejde i kontakt med sit menneske. Men den er også selvstændig, så opdragelsen skal være konsekvent, venlig, tålmodig og vedholdende. Aldrig hårdhændet! Tidlig indlæring af indkald, socialisering blandt andre hunde og mennesker, samt passivitetsøvelser vil give dig en velbalanceret staffordshire bull terrier.

HØJDE

35,5-40,5 cm for begge køn.

VÆGT

Hanner 13-17 kg. Tæver 11-15 kg.

FARVER

Rød, fawn, hvid, sort eller blå, eller enhver af disse farver med hvide aftegninger. Enhver nuance af brindle, eller brindle kombineret med hvidt. 'Black and tan' eller leverfarve er særdeles uønsket.

OPRINDELSE

Den første staffordshire bull terrier blev indregistreret i England i 1935, hvilket er 100 år efter hundekampe blev forbudt ved lov. Dermed er den udelukkende opdrættet som familie- og udstillingshund. Racen blev i 2006 kåret som årets familiehund i England, hvor den også populært kaldes "the childrens' nursemaid" eller "the nannydog". Staffordshire bull terrierens tålmodighed med børn er legendarisk. De hunde, som staffordshire bull terrieren nedstammer fra, er ikke fuldt dokumenteret, men det vides, at racen blev skabt ud fra datidens bulldog- og terriervarianter. Formodentlig med størst vægt på indholdet af bulldog. Staffordshire bull terrieren er den terrierrace i oprindelseslandet, der er flest af - og samme sted den 5. største race med ca. 12.000 årlige registreringer. I Danmark er staffordshire bull terrieren en race med en relativt lille, men stadig øgende population. I det berømte Staffordshire regiment er staffordshire bull terrieren regimentsmaskot. Efter 2. verdenskrig blev det til en fast tradition, at regimentet ved parader havde en staffordshire bull terrier til at gå forrest. Den første paradehund var en helt hvid staffordshire bull terrier. De efterfølgende, der alle fik navnet Watchman, var sorte. I 1988 blev Watchman III optaget i regimentet med rang af sergent.

HJEMLAND

Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN

Staffordshire Bull Terrier.

Staffordshire Bull Terrier HVALPE TIL SALG

VISER 6 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Staffordshire Bull Terrier, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

11 Staffordshire Bull Terrier til salg på købhund.dk
5 6 11 Hvalpe

Født d.: 27.09.2023
Klar til salg:
23.11.2023

Opdrætter:
Jan Lorentsen

7430 Ikast

5 Staffordshire Bull Terrier til salg på købhund.dk
4 1 5 Hvalpe

Født d.: 10.10.2023
Klar til salg:
22.12.2023

Opdrætter:
Morten Knudsen

8541 Skødstrup

3 Staffordshire Bull Terrier til salg på købhund.dk
0 3 3 Hvalpe

Født d.: 06.11.2023
Klar til salg:
01.01.2024

Opdrætter:
Louise Lund Sørensen

9600 Aars

3 Staffordshire Bull Terrier til salg på købhund.dk
2 1 3 Hvalpe

Født d.: 27.02.2024
Klar til salg:
Ikke oplyst

Opdrætter:
Ann-Cristin Olsen

6870 Ølgod

4 Staffordshire Bull Terrier til salg på købhund.dk
2 2 4 Hvalpe

Født d.: 09.02.2024
Klar til salg:
Ikke oplyst

Opdrætter:
Tina Klausen

4262 Sandved

6 Staffordshire Bull Terrier til salg på købhund.dk
1 5 6 Hvalpe

Født d.: 02.02.2024
Klar til salg:
Ikke oplyst

Opdrætter:
Firat Cici

5320 Agedrup

Alternativer til Staffordshire Bull Terrier

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub