Tibetansk Terrier
Intelligent selskabshund som elsker sin familie
6 Hvalpe
Tibetansk Terrier
Tibetansk Terrier

Tibetansk Terrier


Størrelse

Lille

Temperament

Moderat

Pelspleje

Mellem

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Den er livlig, opfindsom og meget glad for at lege. Den deltager med største fornøjelse i alle familiens gøremål. Den er hengiven og overbærende over for familiens børn. Over for fremmede mennesker og hunde er den en smule skeptisk, men omgængelig. Den er vagtsom og advarer højlydt, når der sker noget usædvanligt.

BEHOV

Den skal socialiseres fra tidligste hvalpealder. Den behøver desuden en del motion med mulighed for at bevæge sig frit, mentalt stimulerende beskæftigelse og nær kontakt med familien.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Det er ikke en terrier. Den har en fortid som vagt- og hyrdehund hos nomader under særdeles barske forhold, og jagtinstinktet er behersket. Den er adræt og kan springe meget højt. Den tager selvstændige initiativer, men holder generelt god kontakt.

PELS OG PLEJE

Den meget lange og rigelige pels er fin i strukturen, glat eller let bølget. Underulden isolerer godt mod både fugt, varme og kulde. Pelsen kræver flittig brug af børste og kam, så det er en fordel, hvis soigneringen tidligt bliver en del af hvalpens hverdag.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Racen er opmærksom og samarbejdsvillig. Den lærer hurtigt, husker godt og har en fin situationsfornemmelse. Men den er også selvstændig og skal opdrages venligt og konsekvent. Begynd tidligt og træn varieret i korte, tempofyldte sekvenser.

HØJDE

Hanner 35-41 cm. Tæver en smule mindre.

VÆGT

8-14 kg.

FARVER

Alle farver er tilladt undtagen lever- eller chokoladebrun.

OPRINDELSE

Racen stammer fra Tibet, hvor den kan følges mere end to tusind år tilbage. Tibet er et barsk og ufremkommeligt land omkranset af verdens højeste bjerge. Vinteren er lang og kold, og lyset er skarpt på grund af højden. Hundene har gennem århundreder tilpasset sig de ekstreme forhold. De har pels ned foran øjnene som beskyttelse mod sollyset og mod sne og støv. De har store fødder, så de står godt fast på ujævne klipper og ikke synker ned i dyb sne. Racen blev først kendt i Europa i 1922.

HJEMLAND

Tibet/Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN

Tibetan Terrier/Dhokyi Apso

Tibetansk Terrier HVALPE TIL SALG

VISER 1 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Tibetansk Terrier, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

6 Tibetansk Terrier til salg på købhund.dk
2 4 6 Hvalpe

Født d.: 25.09.2024
Klar til salg:
Ikke oplyst

Opdrætter:
Merethe Breilev

2640 Hedehusene

Alternativer til Tibetansk Terrier

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub