Akita
Det japanske naturmonument
0 Hvalpe til salg
Akita

Akita


Størrelse

Stor

Temperament

Selvstændig

Pelspleje

Mellem

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

En akita er en stor, kraftig og ofte lidt egensindig hund, der kræver en erfaren og konsekvent ejer, som er i stand til at håndtere den selvstændige og krævende race. Den er pålidelig over for sin familie og sammen med familiens børn, men den er tilbøjelig til at udfordre andre hunde.

BEHOV

En akita er en stærk hund, som behøver en hel del motion og beskæftigelse. Opgaver, hvor den skal bruge sin næse, er på én gang mentalt stimulerende og beroligende. Har brug for nær social kontakt.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

En akitas jagtinstinkt er veludviklet, så man bør være varsom med at slippe den løs, med mindre man har fuld kontrol over situationen. Den er selvstændig, selvbevidst og søger konstant nye udfordringer. Bortset fra jagtudflugterne holder den god kontakt.

PELS OG PLEJE

Den ca. 3 cm lange dækpels er glat, hård og står lige ud fra kroppen. Underulden er tyk, blød og meget tæt. Pelsplejen består i hyppige og grundige gennembørstninger, så pelsen bevarer sine isolerende egenskaber, og fældningen holdes inden for rimelige grænser.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

Akitaen er opmærksom, har en hurtig opfattelsesevne og er meget lærenem. Men den keder sig nemt, så opdragelsen kræver variation, stor opfindsomhed og godt lederskab, hvis interessen skal holdes fanget. Racen kræver en ejer med en hel del hundeerfaring.

HØJDE

Hanner 64-70 cm. Tæver 58-64 cm.

VÆGT

34-50 kg.

FARVER

Rød fawn eller brindlet med hvidlige schatteringer eller ensfarvet hvid.

OPRINDELSE

De japanske hunde var oprindelig små eller mellemstore. De største blev i provinsen Akita i det nordlige Japan brugt til bjørnejagt og som trækhund. Fra 1868 krydsede man blandt andet med mastiff for at øge størrelsen og gøre racen egnet som kamphund. Da hundekampe blev forbudt i 1908, blev akitaen reddet og i 1931 betegnet som "natur-monument". Efter anden verdenskrig var der kun få individer tilbage, fordelt på flere typer. Krydsning med oprindelige hunde fra Akita stabiliserede racen.

HJEMLAND

Japan.

INTERNATIONALT RACENAVN

Akita.

Akita HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Akita, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Akita

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub