Briard
Vagtsom hyrdehund med blødt look
0 Hvalpe
Briard

Briard


Størrelse

Stor

Temperament

Moderat

Pelspleje

Højt

Aktivitets-
niveau

Højt

MENTALITET

Venlig, men samtidig selvsikker. Vagtsom og modig. Ikke specielt kontaktsøgende - den vil selv bestemme hvornår, hvordan og med hvem. Den er tæt knyttet til sit hjem og område og til sin familie. Den har en god tilpasningsevne - også over for børn - men det er alligevel næppe racen for den helt uerfarne hundeejer.

BEHOV

Den skal tidligt vænnes til at komme ud blandt andre for at få et godt socialt liv. Det er en robust, kraftig hund, som kræver en hel del motion, og som har behov for at løse opgaver.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Interesseret aktiv uden at være omkringfarende. Som de fleste andre hyrdehunde er den arbejdsvillig og god til at kommunikere, hvilket gør den egnet til mange former for opgaver og træning. Den arbejder som oftest i relativ nærhed af sin fører.

PELS OG PLEJE

Pelsen er meget lang, tør og let bølget med blød underuld og stride dækhår, som ligner gedehår. Den skal gennembørstes grundigt en gang om ugen for at undgå den værste fældning. I dårligt vejr holder pelsen en del på fugt og snavs, men den er ellers let at holde.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

Racen er i reglen positiv over for indlæring og let at træne. Man når hurtigt gode resultater med venlighed kombineret med rolig konsekvens og rigelige belønninger. Træn helst i korte, tempofyldte sekvenser uden for mange gentagelser.

HØJDE

Hanner 62-68 cm. Tæver 56-64 cm.

VÆGT

33-35 kg.

FARVER

Ensfarvet i alle farver undtagen hvid, kastanie eller mahogni. Sort og fawn er almindeligst.

OPRINDELSE

Racen er meget gammel, og oprindelsen er ukendt. Den har sit navn efter provinsen Brie i det nordlige Frankrig, men den har gennem tiden været kvæghyrde og vagthund samt træk- og lasthund de fleste steder i hjemlandet. Den benyttes stadig til sine oprindelige opgaver, men er i dag også tjenestehund for politi og militær. Under første verdenskrig gjorde den nytte ved eftersøgning af sårede. Siden begyndelsen af 1900-tallet er den blevet stadig mere populær som familie- og selskabshund.

HJEMLAND

Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN

Berger de Brie.

Briard HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Briard, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Briard

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub