Dogue de bordeaux
Den blide kæmpe
17 Hvalpe
Dogue de bordeaux
Dogue de bordeaux
Dogue de bordeaux

Dogue de bordeaux


Størrelse

Stor

Temperament

Moderat

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Med sit samarbejdsvillige, intelligente og frygtløse væsen har racen haft adskillige funktioner, hvilket vidner om racens alsidighed og tilpasningsdygtighed. Racen har været brugt til vidt forskellige ting så som kvægdrivere, som hyrdehunde i fåreflokke, jagt, kampe og som vagthunde. I dag anvendes racen primært som familie- og vagthunde. Racens lidt barske og overlegne udseende gør den til en formidabel vagthund. Bag dette imponerende udseende gemmer sig en sød, kærlig, loyal, savlende og elskelig karakter, der gør racen til en god følgesvend og selskabshund.

BEHOV

Hunden er nært knyttet til sin familie, tålmodig over for børn, men kan være reserveret over for fremmede. Kræver nogen hundeerfaring, men den er som regel rolig og behersket og lader sig ikke let ophidse. Ikke en udpræget løbeglad hund, men den behøver plads omkring sig og en ejer, som optræder som en venlig og konsekvent leder. Hanhundene er generelt meget selvsikre og kan besvare udfordringer fra artsfæller.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Behersket jagtlyst, så den holder gerne tæt kontakt til sin fører. Unghunden er relativt aktiv. Som kønsmoden er den temmelig selvbevidst, men ikke nogen slagsbror, blot den er blevet socialiseret tidligt til andre hunde såvel som til mennesker.

PELS OG PLEJE

Pelsen er fin, kort og føles ret blød i strukturen. Den kræver kun ubetydelig pleje, fx en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind for at fjerne støv og løse hår.

Hovedets dybe furer og folder skal til gengæld holdes rene og tørre for at undgå hudirritationer. Hunden savler en del.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

Den er på én gang barsk og følsom af sind, og den reagerer bedst på en venlig og konsekvent opdragelse. Hårdhed vil kun nedbryde tilliden og lukke af for viljen til at lære. Træn med gode belønninger i korte, tempofyldte sekvenser.

HØJDE

Hanner 60-68 cm. Tæver 58-66 cm.

VÆGT

Hanner mindst 50 kg. Tæver mindst 45 kg.

FARVER

Ensfarvet fra mahogni til isabellafarvet, evt. med lidt hvidt på bryst og poter.

OPRINDELSE

Oprindeligt blev racen brugt som kvægdriver og som vagthund på vingårdene i området omkring Bordeaux. Racen overlevede med nød og næppe en national krise og to Verdenskrige, men kom stærkt tilbage sammen med skuespilleren Tom Hanks i filmen "Turner og Hund", der blev lavet i 1986. Racen benævnes bl.a. under navne som: Fransk mastiff, bordeauxdoggen, Bordeaux bulldog, Bordeaux'en eller bare DDB.

HJEMLAND

Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN

Dogue de Bordeaux.

Dogue de bordeaux HVALPE TIL SALG

VISER 2 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Dogue de bordeaux, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

11 Dogue de bordeaux til salg på købhund.dk
7 4 11 Hvalpe

Født d.: 24.06.2019
Klar til salg:
Ikke oplyst

Opdrætter:
Dorthe Thorvald

4652 Hårlev

6 Dogue de bordeaux til salg på købhund.dk
2 4 6 Hvalpe

Født d.: 07.07.2019
Klar til salg:
Ikke oplyst

Opdrætter:
Karen H. W. Aillaud

9230 Svenstrup J

Alternativer til Dogue de bordeaux

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub