Fox terrier,ruhåret
Lille, livlig & legesyg
6 Hvalpe
Fox terrier,ruhåret
Fox terrier,ruhåret
Fox terrier,ruhåret

Fox terrier,ruhåret


Størrelse

Lille

Temperament

Selvstændig

Pelspleje

Højt

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Glad, udadvendt, frygtløs, venlig og hengiven over for hele familien og de fleste fremmede. Glad for børn. Kan være lidt skeptisk i forhold til fremmede hunde. Livlig og nysgerrig. Den er velegnet som selskabshund hos aktive mennesker med nogen hundeerfaring. Den holder opmærksomt øje med alt omkring sig, og den kan være lidt gøende.

BEHOV

En aktiv, livlig og robust hund, som behøver en del motion i form af gåture og anden beskæftigelse. Bør tidligt socialiseres for at dæmpe tilløb til skarphed overfor fremmede hunde. Den er meget social og vil gerne være tæt på sin familie, hvor end de går.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

I besiddelse af en veludviklet jagtlyst og stor selvstændighed. Den holder i reglen forholdsvis nær kontakt til sin ejer, men viger ikke tilbage for at gå sine egne veje, hvis den får fært af noget interessant. Nogle har en forkærlighed for at grave. En udpræget familiehund, som også er en glimrende mus- og rottefanger.

PELS OG PLEJE

Pelsen trimmes 3-4 gange årligt. Pelsen består af den bløde underpels og den stride dækpels, som gør, at pelsen er smudsafvisende. Med trim menes, at den stride dækpels bliver trukket af. Hvis hunden klippes, vil den miste alle farver og blive grå, krøllet og miste evnen til at sky snavs. Passes pelsen korrekt, fælder den ikke.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

En ruhåret foxterrier kan alt, hvis den vil. Den elsker nye udfordringer. Opdrages kærligt og konsekvent. Læg hovedvægten på indkald og på øvelser, som styrker samarbejdet og med ejeren. Træn varieret, i rask tempo og med mange belønninger.

HØJDE

Ca. 39 cm for hanner. Tæver lidt mindre.

VÆGT

Hanner 7,3-8,2 kg. Tæver 6,8-7,7 kg.

FARVER

Helt hvid eller hvid med aftegninger af tan, black and tan eller sort.

OPRINDELSE

Den ruhårede foxterriers historie lader sig følge ret langt tilbage i tiden. Hvordan racen egentlig er opstået, er stadig et ubesvaret spørgsmål. Man mener, at den er fremkommet ved krydsning mellem bull terriers og beagles. Navnet foxterrier kommer for øvrigt af: fox = ræv, og terrier er hentet fra det latinske terra, som betyder jord. Altså en rævehund, som går i jorden.

HJEMLAND

Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN

Fox Terrier, wire

Fox terrier,ruhåret HVALPE TIL SALG

VISER 1 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Fox terrier,ruhåret, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

6 Fox terrier,ruhåret til salg på købhund.dk
3 3 6 Hvalpe

Født d.: 16.06.2019
Klar til salg:
Ikke oplyst

Opdrætter:
David Johannes Øbro-Kjær

7620 Lemvig

Alternativer til Fox terrier,ruhåret

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub