Gammel dansk hønsehund
Til lands, til vands - og i familien
9 Hvalpe
Gammel dansk hønsehund

Gammel dansk hønsehund


Størrelse

Stor

Temperament

Moderat

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Moderat

Farveskala

MENTALITET

Den er generelt behersket og ligevægtig. Rolig og stilfærdig i familien, overbærende og tålmodig over for familiens børn og omgængelig i forhold til fremmede og andre hunde. Dens tiltalende væsen gør den velegnet som familiehund - dog helst hos aktive mennesker med interesse for og lyst til at færdes meget i naturen.

BEHOV

Den har brug for masser af fysisk motion, hvor den både får mulighed for at bevæge sig frit, bruge sin fine lugtesans og apportere. Nær menneskelig kontakt er også vigtigt for dens trivsel.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Under jagten arbejder den selvstændigt, men bevarer altid kontakten med jægeren og løser sin opgave som stående hønsehund uden at skabe unødig uro i terrænet. Den er sjældent tilbøjelig til at gå sine egne veje.

PELS OG PLEJE

Den korte og tætte pels føles glat og blød. Den beskytter ikke meget mod vejrliget, men hunden er robust og ikke kuldskær. Løse hår og støv fjernes let med en gummibørste eller et fugtigt vaskeskind. Gør det dagligt, ellers ses navnlig de hvide hår tydeligt på møbler og tæpper.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

Den er opmærksom, lærevillig og glad for at samarbejde. Den hurtigste og mest holdbare indlæring får man, når træningen gennemføres med hensynsfuld, venlig og motiverende konsekvens. Beløn hurtigt og varieret og skift ofte træningsmiljø.

HØJDE

Hanner 54-60 cm. Tæver 50-56 cm.

VÆGT

26-35 kg.

FARVER

Hvid med brune aftegninger, som enten er store og få eller mange små pletter.

OPRINDELSE

Nordens eneste stående jagthunderace opstod tidligt i 1700-tallet ved krydsning af omrejsende tateres hunde med lokale gårdhunde. Taterhundene, der formentlig havde et væsentligt islæt af spanske pointere, var kraftige og blev foruden til jagt brugt som træk- og lastdyr. Gårdhundene var støvere af type som forfaderen til blodhund. Racens gode næse og evnen til at holde kontakt med jægeren gjorde den i 1800-tallet til Danmarks mest anvendte jagthund, og den er stadig populær herhjemme.

HJEMLAND

Danmark.

INTERNATIONALT RACENAVN

Gammel dansk hønsehund.

Gammel dansk hønsehund HVALPE TIL SALG

VISER 1 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Gammel dansk hønsehund, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

9 Gammel dansk hønsehund til salg på købhund.dk
6 3 9 Hvalpe

Født d.: 21.06.2019
Klar til salg:
16.08.2019

Opdrætter:
Kenth Lange

5492 Vissenbjerg

Alternativer til Gammel dansk hønsehund

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub