Griffon bruxellois
0 Hvalpe
Griffon bruxellois

Griffon bruxellois


Størrelse

Lille

Temperament

Moderat

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Det er kun hårlaget og farverne, der adskiller de tre belgiske griffoner fra hinanden. De regnes for tre selvstændige racer og parres kun undtagelsesvis med hinanden. Mentaliteten og kropsbygningen er den samme. Det er livlige, selvbevidste og energiske små selskabshunde. De indretter sig let efter enhver livsstil. De er yderst vagtsomme, men har en afdæmpet gøen, hvilket er en fordel, hvis man bor i lejlighed. Over for fremmede og andre hunde er de lidt afventende og vil gerne se situationen an.

BEHOV

De daglige spadsereture må helst ikke være for korte. Der skal også være tid til frihed, til forskellige opgaver og til beskæftigelse, som den aktive og livsglade lille hund finder meningsfyldt. Derudover behøver den nær social kontakt med familien.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

De elsker at løbe, lege og tumle sig. Oprindelig var de muse- og rottejægere, der i høj grad arbejdede på egen hånd i staldene. De har stadig en hel del jagtlyst i behold og viger ikke tilbage fra at begive sig ud på nogen afstand. De er ikke specielt lydhøre over for anvisninger, men holder dog relativt god kontakt.

PELS OG PLEJE

De ruhårede pelse er lidt korte, tætte og let pjuskede. De holdes i det daglige med karte og børste og trimmes to-tre gange om året. Den korthårede pels behøver blot en jævnlig gennembørstning. Den dybe fold ved næseroden skal holdes omhyggeligt ren for at undgå infektion. Også de store, lidt udstående øjne og tænderne behøver nogen opmærksomhed.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

Det er lærenemme og som regel samarbejdsvillige hunde. Men de er også selvstændige og ikke altid villige til at gøre tingene, lige når de bliver bedt om dem. Det er hunde, som har stor fornøjelse af at optræde med forskellige færdigheder, og som sagtens kan gøre sig gældende til lydighed og agility.

HØJDE

18-20 cm.

VÆGT

Mindste klasse: Højst 3 kg. Større klasse: Hanner højst 4,5 kg, og tæver højst 5 kg.

FARVER

Rød.

OPRINDELSE

Det er sikkert den samme pjuskede dværghund, som er grundlaget for både de belgiske griffoner og den tyske affenpinscher. Typen fandtes overalt i byerne som på landet, hvor den holdt skadedyr fra dørene. Den blev dog også tidligt en populær selskabshund i hjemlandet og er portrætteret af den flamske maler Van Dyck allerede i begyndelsen af 1600-tallet. I 1800-tallet har krydsning med mops givet racerne det korte næseparti. De to ruhårede varianter er de oprindelige, mens den glathårede også har fået pelsen i arv fra mopsen. Racerne nåede deres største popularitet i mellemkrigsårene. Derefter gik det noget tilbage, men interessen er igen stigende især i USA.

HJEMLAND

Belgien.

INTERNATIONALT RACENAVN

Griffon Bruxellois.

Griffon bruxellois HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Griffon bruxellois, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Griffon bruxellois

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub