Hovawart
Gårdens vogter
0 Hvalpe
Hovawart
Hovawart

Hovawart


Størrelse

Stor

Temperament

Moderat

Pelspleje

Mellem

Aktivitets-
niveau

Højt

MENTALITET

En aktiv, samarbejdsvillig, selvstændig og vagtsom hund. Trofast og hengiven over for familien og glad for børn, hvis den er vant til dem fra hvalp. Kan være forbeholden over for fremmede. En alsidig brugshund og en udmærket familiehund hos erfarne mennesker, der vil afse den fornødne tid til træning og socialisering.

BEHOV

Skal have meget motion og forskellige opgaver, som stimulerer den mentalt. Det vil - kombineret med en tidlig socialisering - nedsætte racens reservation over for nye og ukendte ting.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Hovawarten er altid veloplagt og parat til fysisk aktivitet og leg. Den vil gerne være udendørs og behøver gode muligheder for at strække ud og bruge sine kræfter. Den er samtidig meget knyttet til sine mennesker og holder i reglen nær kontakt.

PELS OG PLEJE

Kroppens kraftige og lange pels er let bølget og tilliggende med kun lidt underuld. Pelsen er robust, fælder ikke meget og er nem at holde i hverdagen blot med en grundig omgang med børste og kam en gang om ugen. På hovedet og på forsiden af benene er pelsen kort.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

Bør opdrages med tålmodighed, venlighed og konsekvens, men er i øvrigt lærenem og samarbejdsvillig. Undgå hårdhed, som hunden risikerer at opfatte som en provokation. Træn gerne sporarbejde, som stimulerer og trætter hunden mentalt.

HØJDE

Hanner 63-70 cm. Tæver 58-65 cm.

VÆGT

25-40 kg.

FARVER

Sort, blond eller sort med blonde aftegninger.

OPRINDELSE

I middelalderen havde de tyske godser vagthunde med et stærkt beskyttelsesinstinkt. Typen forsvandt senere, og i slutningen af 1800-tallet besluttede Kurt F. König at genskabe den. Han krydsede bondehunde fra Schwarzwald og Harzen med så forskellige racer som schæferhund, newfoundland og muligvis den ungarske kuvasz. Den moderne gårdvogter (det betyder racens navn på tysk) blev anerkendt i 1937, og den har også vist sig velegnet som tjeneste-, spor- og redningshund samt til forskellig hundesport.

HJEMLAND

Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN

Hovawart.

Hovawart HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Hovawart, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Hovawart

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub