3 hvalpe - Chihuahua, korthåret


"Det virker som et godt sted at være hund..." Således skriver Dansk Kennel Klub i deres besøgsrapport. Og de har ganske ret.  Hvalpene er født og opvokser i stuen, og når de er gamle nok, vil de få fuld adgang til hele underetagen af huset - ligesom resten af flokken. De vil tillige komme dagligt i haven og på gåture og blive socialiseret efter bedste evne. Hvalpene vil være socialiseret med andre chihuahua og Bichon Havanais i hverdagen.  Hvalpene er i hænderne hver dag og overdynges med kærlighed. De er vænnet til negle klip fra 1. uge og neglene klippes hver uge for træningens skyld. Renlighedstræning igangsættes fra 3 ugers alderen indendørs på kunstgræs-måtte, og ellers træner vi udendørs, når vejret er til det. Tauro V8 - til dagligt kaldt "Turbo" er en fantastisk dreng. Altid super glad og kontaktsøgende. Han er ikke bange for noget og er virkelig nysgerrig på livet. Med hvalpen følger: ❤️ Stamtavle fra Dansk Kennel Klub og registrering i Dansk Hunderegister ❤️ Købsaftale fra Dansk Kennel Klub med 2 års reklamationsret i henhold til Købeloven ❤️ Sundhedsattest fra dyrlægen ❤️ Hvalpen vil være chippet & vaccineret 1 gang ❤️ 3 behandlinger med ormekur. ❤️ En lukket Facebookgruppe med billeder og video, så I kan følge hvalpen fra starten og arrangere søskende træf mm. ❤️ Foder til den første tid. Herudover vil du have mulighed for at registrere dig som hvalpe-ejer hos vores foder-leverandør, og som tak få ekstra foder tilsendt. ❤️ Tæppe der dufter af flokken, ❤️ Legetøj ❤️ Naturlige godbidder. (Det er muligt at tilkøbe andre hvalperelaterede ting, da jeg skulle have startet en webshop, men ikke har fundet tiden - endnu. ) ❤️ Hotline hele hvalpens levetid ❤️ Mulighed for pasning af hvalpen i ferier mm. 
(mod betaling) Hvalpene vil kunne flytte, når de er fysisk og psykisk klar dog tidligst 8 uger gl. Der kan IKKE reserveres uden forudgående møde.  Jeg forbeholder mig retten til at sige nej tak til familier, jeg ikke finder som det rette match. Jeg har hundeholder- og opdrætteruddannelsen og mit hundehold er tillige godkendt af DKK, dyrlæge, kommunen og fødevarestyrelsen uden anmærkninger.

Mere om kuldet

Født: 12. Mar 2024
Klar til nyt hjem: 11. May 2024

Far Misty Meadow's Batman - MOR Zenvo's Pagani Zonda HP Barchetta

Aktuelt er der 1 han til salg

Pris: Ikke oplyst
NAVN
FARVE
Køn

Zenvo's Tramontana XTR
Zobel korthåret
Han

Zenvo's Tauro V8
Zobel korthåret
Han

Zenvo's Trident Iceni Magna
Zobel korthåret
Tæve

❤️Et godt sted at være hund❤️

Kærligt stueopdræt af Langhåret Chihuahua & Bichon Havanais beliggende i naturskønne omgivelser på Sydsjælland tæt på havet og skoven. Mine hunde er mit ét og alt - familiehunde først og fremmest❣️ Alle hundene har de mest fantastiske sind og begge racer går sammen i huset, sover sammen med mig og leger sammen i den store indhegnede have. Hvalpe fødes og vokser op i stuen. De er i hænderne hver dag og overdynges med opmærksomhed og kys. Hvalpe kan ikke reserveres uden forudgående møde, og jeg forbeholder mig retten til at afvise familier, jeg ikke finder som værende det rette match for hvalpen. Jeg har hundeholder- og opdrætteruddannelsen, og da mit hundehold er på mere end 4 hunde, er jeg tillige godkendt af DKK, dyrlæge, Vordingborg Kommune og Fødevarestyrelsen uden anmærkninger.