Både far og mor til dette kuld hvalpe er nøje udvalgt på grund af deres sind, størrelse og sundhed. Cornelius er en tjekkisk opdrættet moden han, der giver hvalpe med både hjerne og hjerte på rette sted. Han er perfekt moderat i både størrelse og bygning, og kan bryste sig af at være udstillingschampion såvel som jagtchampion. Dette er Yunos første kuld, og hun har kastet sig over opgaven med stor iver og kærlighed. Hun får god hjælp af sin egen mor Tinka, der tager sin opgave som hunde-mormor lige så seriøst, som var det hendes egne hvalpe. Yuno er endnu ung, men har allerede udmærket sig både på udstillinger og på markprøver. Hun er nem at træne, fuld af spas samt gåpåmod og går aldrig af vejen for en god krammer. Hvalpene i dette kuld forventer jeg er intelligente, sociale og ivrige for at få lov at leve et aktivt liv med deres nye familier. De vokser op midt i hjemmet - og midt i København, hvor de får masser af miljøtræning og socialisering. Og selvfølgelig nus, møs, kram og selvværd.
Far
Cornelius Santo Buxusson -
MOR
Avida Ooh Aah... Just a Little Bit
Aktuelt er der 2 hanner til salg
Avida er dedikeret stueopdræt af engelsk springer spaniel til familie, udstilling og jagt. En hund er familiens bedste ven mange år frem. Så når det er tid til hvalpe, er mine krav til forældredyrenes arbejdsevner, sundhed, konstruktion og temperament høje. Læs mere om mig, hundene og alt det der hører til på hjemmesiden. Har du lyst til at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte mig.