Far
Enjoy the Day of Chanel Coco -
MOR
Charmeurhusets Athena of Envy
Vi er en aktiv familie bosiddende på landet lige syd for Århus og har et opdræt af sorte og brune dværgpudler.🐩🐾 Vi har opdrættet siden 2005, og opdrætter under DKK´s anbefalinger og Charlotte har taget DKK's hundeholderuddannelse. Vi udstiller rigtig meget i ind- og udland. Jørn har dyrket agility med hundene og deltaget i agilitystævner over hele landet gennem årene. I dag er agility på hyggeplan og vi har egen bane og masser af plads. Vores passion for pudlen startede i vores barndomshjem, da vi begge er vokset op med pudel. I vores voksenliv mente vi, at en Pudel var det helt rigtige for os. Den er allergivenlig ( der var astma i Charlottes familie) den er aktiv og klog. Så ynder pudlen at være centrum i familien og få masser af kærlighed. Vores pudler er en del af os, en del af vores familie og er sammen med os hele tiden. Hver og én har deres egen personlighed, og vi bruger meget tid på at iagttage dem, grine af dem og nyde deres skønne leg sammen. Vi går ofte ture ved havet og i skoven, og ellers nyder de at lege på vores egen matrikel på 4,7 hektar med stor egen agilitybane, hvor de rigtigt kan give den gas. I det hele taget bidrager de med så megen værdi i vores dagligdag og vi ville ikke være dem foruden ♥️ Vi nyder at have hvalpe. Vi glæder os altid når en termin er sat for én af vores tæver. 😍. Vores hvalpe fødes i soveværelset. De er der sammen med deres mor indtil de bliver gamle nok til at “flytte” ud i køkkenet i en større kravlegård. Der bliver de vant til dagligdagslyde og i det hele taget får lov til at være en del af familien. De giver den gas på køkkengulvet og på græsplænen når vejret tillader det. De kommer med os på køreture, så de er vant til kørslen og larmen fra bilen og udenoms støj. Socialisering er en stor post her i huset, og vores teenagesøn nyder dem også. Han har venner der også kommer og hilser på dem. Find os på Facebook, Charmeurhuset Poodles eller på vores egne profiler. Der er et hav af billeder. I er også velkomne til at besøge vores hjemmeside. Pudelhilsener fra Jørn og Charlotte