Så har vores dejlige Alba fået hvalpe. Hun har fået fire lækre piger, som er klar til at flytte hjemmefra fredag den 17. Januar. De bliver solgt med basis stamtavle, som betyder at forældrene er grundigt tjekket af dyrlægen. Udover en sød hvalp, så kommer den med *hvalpehalsbånd med hundetegn *hundekurv *legetøj *tæppe med duft af mor, *foder til de første måneder *lidt godbidder * vaccinationer * flere ormekur * chipning * pasningsvejledning * sundhedsbog fra dyrlægen * købsaftale fra Dansk Kennel Klub med 2 års reklamationsret i henhold til købeloven * Registrering i Dansk hunderegister Vi har et lille, hyggeligt stueopdræt med Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse. Når hvalpene flytter hjemmefra, så er de vant til at få klippet negle, blive badet og føntørret, redt dagligt og selvfølgelig er renlighedstræningen startet. De er dagligt i hænderne på børn og voksne, og derudover socialisering med vores to andre hunde (når mor tillader det). Fordi vi er et stueopdræt, så er hvalpene vant til lyde fra en almindelig dagligdag med TV, børn, støvsuger, emhætte og alle de andre lyde, som er vigtige at være fortrolige med. De har også været i forskellige miljøtræningssituationer (køre bil, været på stranden, set får, været på besøg hos andre mv.), ligesom vi øver lydtræning med fyrværkeri, trafikstøj mv. I får også en tjekliste med hjem, så I kan fortsætte træningen derhjemme. Vi vil stå til rådighed med gode råd og svar på spørgsmål i hele hvalpenes levetid og elsker at følge med i hvalpen de næste mange år, med billeder, en sjov historie eller hvad I har lyst til at dele. Forældrene: Mor Alba er lys abrikos og vejer 6,1 kg. Hun er en fantastisk tæve med et skønt sind. Hun er superkvik, vil altid gerne være med der hvor der sker noget og elsker at blive nusset. Hun er kærlig og meget omsorgsfuld overfor både hvalpe og mennesker. Hun passer i den grad hendes hvalpe og viser dem stolt frem. Hun elsker børn og er sikker på at enhver gæst er kommet for at forkæle hende. Hun gør sig godt til nosework og elsker at lege med andre hunde.. Hun er med os over alt, både på camping og familiebesøg. Far Viggo er ikke vores, men Sugey Kimchi og et sand pragteksemplar. Han vejer 5,4 kg. Han er verdens skønnest Viggo. Han er sjov, kælen og han er god med børn og andre hunde. Der er altid fuld fart over feltet og han er fyldt med charme. Vi søger familier, der vil elske hvalpene og give dem et god hundeliv. Det er vigtigt for os, at i har både tid og ressourcer til at have dem, som et familiemedlem. Man skal være indstillet på en del pelspleje, uanset om man vælger at holde sin hund i kort eller lang pels. Racen er tydeligt en selskabshund: de er kærlige, underholdende og glade. Det er også en race, som er ret kvikke og hurtigt lærer træningsøvelser. De er gode til agility, til at gå spor og kan tages med overalt. Vi prioriterer et kommende hjem, hvor vi føler os trygge ved at hunden får et godt liv og ikke kommer til at være meget alene hjemme, da det ikke er optimalt med denne hunderace.
Far
Viggo -
MOR
Grastvedt Alba
Aktuelt er der 4 tæver til salg