Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
Dens rolige, venlige væsen gør den til en behagelig familiehund hos aktive mennesker. Den finske hyrdehund har tendens til at gø, når den driver tusindvis af rensdyr afsted over sneen. En finsk hyrdehund har et vagtinstinkt, som gør, at den vil gø, når der kommer nogen forbi. Derfor kræver det, at den allerede fra hvalp af lærer, hvornår det er ok, at den gør, og hvornår det ikke er. Den er overbærende over for børn og glad for at lege. I forhold til fremmede mennesker og hunde er den tillidsfuld, tolerant og afslappet.
Det er en hund, der skal aktiveres og bruges - ikke en sofahund. Den skal have en hel del udendørs motion og mange muligheder for at løse opgaver i tæt samarbejde med sine mennesker.
I det fri er den aktiv, energisk og udholdende. Inde er den til gengæld rolig og afslappet, når den ellers er velstimuleret. Det er ikke en race, som stresser let. Den knytter sig meget til sin familie, følger gerne anvisninger og holder god kontakt.
Den kraftige pels består af grove, middellange dækhår over fin, tyk underuld. Den står noget ud fra kroppen og isolerer godt især mod kulde. Den fælder to gange om året og her er det nødvendigt at børste den tit ellers er det en selvrensede pels, der ikke kræver børstning i det daglige.
Hyrdehundens arbejdsglæde og vilje til samarbejde er her kombineret med de polare spidshundes selvstændighed. Racen er generelt lydhør og nem at opdrage. Trænes den venligt, konsekvent og varieret, er den egnet til mange slags hundesport.
Hanner 49-55 cm. Tæver 43-49 cm.
15-25 kg.
Sort eller mørkebrun med lysere aftegninger.
Denne race stammer fra samernes ældgamle rensdyrvogtere dog muligvis krydset med forskellige polare trækhunde. I midten af 1900-tallet var opblandingen med andre racer blevet så stor, at hunden næsten var ubrugelig til sit oprindelige arbejde, og samtidig foretrak mange af samerne snescooteren som arbejdsredskab, når renerne skulle samles. Et aktivt og målrettet avlsprogram i Finland og Sverige sikrede dog, at racens arbejdsevne, styrke og temperament blev genopbygget og bevaret.
Finland
Lapinporokoira
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Finsk Hyrdehund (Lapsk Vallhund), der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.