Galgo Espanol
Kelternes kaninjæger
0 Hvalpe
Galgo Espanol
Galgo Espanol
Galgo Espanol
Galgo Espanol
Galgo Espanol
Galgo Espanol

Galgo Espanol


Størrelse

Mellem

Temperament

Moderat

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Højt

MENTALITET

Den spanske mynde er generelt en venlig selskabshund, men den kan også være lidt utilnærmelig. Den kan falde til i en aktiv familie med hundeerfaring og forståelse for denne hundetypes behov og særlige karakter. Den knytter sig oftest mest til en bestemt person i familien. Den er vagtsom og noget afvisende over for fremmede.

BEHOV

Den behøver lange spadsereture og mulighed for at løbe frit, hvilket indebærer rådighed over et større og sikkert indhegnet areal. Den er selskabelig, men ikke egentlig kontaktsøgende.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Det er en energisk og livfuld jagthund, som uden betænkning bevæger sig ud på stor afstand, hvis den får øje på et muligt byttedyr. Det kræver enten tidlig og vedholdende træning eller et effektivt hegn at holde den voldsomme jagtlyst under kontrol.

PELS OG PLEJE

Oftest er pelsen fin, kort og glat og holdes fri for støv og løse hår med en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind. Der forekommer en ruhåret variant af racen med hård halvlang pels med tendens til et let skæg. Den skal blot jævnligt børstes grundigt igennem.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

Den skal fra tidligste hvalpealder lære at omgås fremmede og andre hunde for at overvinde sin udprægede reservation. Den videre opdragelse kræver tålmodighed, venlighed og konsekvens. Beløn straks øjenkontakt og samarbejde.

HØJDE

Hanner 62-70 cm. Tæver 60-68 cm.

VÆGT

20-30 kg.

FARVER

Brindlet fawn, sort, rødbrun, gul, rød, hvid eller broget.

OPRINDELSE

Racen er med sikkerhed efterkommer af urgamle asiatiske mynder og minder meget om sloughi. Den har været kendt siden antikken, men der er grund til at antage, at den er kommet til den Iberiske halvø langt tidligere. Fra 1500-tallet til 1700-tallet blev den i stort tal eksporteret til lande som Irland og England, og den er nok her en del af grundlaget for nutidens greyhound. I Spanien benyttes galgoen stadig som jagt- og væddeløbshund, ofte krydset med greyhound, som er lidt større og noget hurtigere.

HJEMLAND

Spanien.

INTERNATIONALT RACENAVN

Galgo Espanol.

Galgo Espanol HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Galgo Espanol, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Galgo Espanol

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub