Køb hund med omtanke

Drømmen om den gode hund

En undersøgelse foretaget af YouGov i 2014 viste, at flere end 10 % har fortrudt anskaffelsen af et kæledyr. Det betyder, at mange unge, fysisk raske hunde hvert år forsøges videresolgt, afleveres på dyreinternater – og mange ender deres dage hos dyrlægen.

Intentionerne er ALTID gode, når den nuttede hvalp lige er hjembragt, men måske har du ikke helt så meget tid eller helt så store evner som hundeopdrager, som du måske troede. Og hurtigt bliver drømmen om den pelsede sjæleven, der ligger hyggeligt i sofahjørnet, til et ”mareridt”, fordi sko, tasker, dørkarme eller prydhaver bliver flænset til ukendelighed af et ”barberblad på fire poter og speed”.

Det er den situation, Dansk Kennel Klub vil forsøge at hjælpe dig til at undgå.

En hund kræver tid – og penge

Hundehvalpe er søde og bløde – og vi ved godt, at de tisser på gulvet. Og det holder vel op en dag… Det giver sig selv, at en hundehvalp kræver en hel del tid, når den lige er blevet installeret på matriklen – den skal jo lige vænne sig til sine nye omgivelser, at være væk fra hundemor og søskende og vante omgivelser, og den skal lære en hel masse, før den bliver en voksen hund.

Men den voksne hund kræver også meget tid hver dag, og du skal derfor overveje om en hund passer ind i din hverdag, før du anskaffer dig den. Som udgangspunkt er vi tilbøjelige til at overvurdere vores egen kapacitet som hundeejere. Når du skal vurdere den tid og energi, du forventer at skulle bruge på den voksne hund, er det en god tommelfinderregel at trække godt 20 % fra – det giver for langt de flestes vedkommende et mere reelt billede af virkeligheden og af den tid, du kan bruge sammen med din hund.

Hunden og jeres nye dagligdag

Overvej hvilke sammenhænge hunden vil komme til at indgå i. Er du alene med hunden, eller skal den indgå i en stor familie med flere børn, små som store? Hvem skal være primus motor i opdragelse og træning? Hvem skal stå op om natten og gå ud at tisse med hvalpen? Hvem skal gå tur flere gange dagligt? Er hverdagen meget aktiv, og bliver hunden inddraget, eller vil hunden mest skulle være hjemme på begrænset plads?

Du skal tænke på, at du fremover altid vil skulle tage hensyn til familiens nye ”medlem” – og hvis familien skal i byen, bør hunden komme med så vidt, det overhovedet kan lade sig gøre. Mange problemer med hunde skyldes, at de ikke oplever nok, fordi de for ofte bliver ladt alene hjemme.

Hvis hunden bliver anskaffet af hensyn til børnene i familien, skal du huske, at valget af hund og ikke mindst pasning og pleje altid er den voksnes ansvar. Børnene vil sikkert love at stå for både fodring og gåture, men nyhedens interesse fordamper ofte i takt med, at hvalpen vokser sig større. Og børn skal aldrig stå med ansvaret for træning og opdragelse selv.

En hund koster mere end prisen på en hvalp

En madskål, en hundekurv, forsikringer, foder, en legebold og dyrlægebesøg. Rækken af udstyr og løbende udgifter er lang, når man bliver hundeejer. Meget lang. Ud over hvalpens anskaffelsespris og den daglige udgift til foder skal du påregne udgifter til udstyr, træning, vaccinationer, loppe-, orme- og flåtmidler, og ikke mindst regelmæssige, planlagte og ikke-planlagte besøg hos dyrlægen.

Samvirke har i 2010 regnet på, hvad det koster at have hund - lige fra anskaffelse til aflivning. I gennemsnit løber de samlede omkostninger op i 187.000 kroner, hvis du f.eks. vælger en Labrador retriever, en af de mest udbredte hunde i Danmark. Og alt efter størrelse på hunden (og størrelse på den daglige fodermængde, krav til pelspleje (og professionelle hundefrisører) og aktivitetsbehov (og dermed krav til forskellige former for udstyr) er der varierende udgifter – men som en tommelfingerregel bør du slet ikke overveje at købe en hund, hvis du ikke kan afse mindst 300-400 kr. til dette om måneden.

Stor eller lille?

Store hunde er ikke lig med store problemer – ligesom små hunde ikke er en garanti for færrest udfordringer. Uanset størrelse har både små og store hunde samme behov for træning og opdragelse.

Det siger sig selv, at en stor hund alene i kraft af sin størrelse kan være en større udfordring at håndtere, og den spiser mere. En lille hund vil oftest være nemmere at tage med, når du skal på besøg – hvilket ofte kan være nødvendigt, fordi mange små hunde er skabt til selskab og bryder sig ikke om at være alene.

Bor du i lejlighed, sætter hundens størrelse også en naturlig begrænsning – tænk på, at store og tunge racer ikke har godt af at gå på trapper; det er belastende for hundens knogler og muskler, så den har brug for at blive båret til den er fuldt udvokset. Det er de færreste, der har lyst til at bære en fuldt udvokset Mastiff på 90 kg op på 5. sal!

Han eller tæve?

Tæver kan generelt være mere ustabile i temperamentet end hanhunde - tæverne er underlagt deres kønshormonelle cyklus, der for nogles vedkommende kan medføre mentale op- og nedture i en måneds tid op til en løbetid og to-tre måneder efter. Og selve løbetiden varer tre-fire uger cirka to gange om året og medfører pletter på gulvet og en uges tid, hvor tæven ikke skal have lov at løbe frit blandt hanhunde.

Generelt kan man sige, at hanhundens temperament bliver mere stabilt - når altså først han har vokset sig igennem sine lømmelalderen og sine modningsperioder. Statistisk set rekvirerer hanhundeejere i højere grad hjælp til adfærdsbehandlinger, fordi deres hanhund er problematisk i forhold til fremmede hanhunde, overdreven selvsikkerhed over for ejeren eller tendensen til at tro, at haven omfatter hele villakvarteret.

Meget eller lidt pels?

Der er stor forskel på hunderacer – også når det kommer til udseendet. Er du faldet for Lady i ”Lady og Vagabonden”, hendes store mørke øjne og bløde ører? Så spørg dig selv, om du kan opfylde hendes behov for pelspleje, ørepleje og trimning – har du selv tid og evner til at vaske og børste hunden så ofte, som det er nødvendigt? Eller skal du finde penge i budgettet til en professionel hundefrisør flere gange årligt? Eller bør du hellere vælge en race, der kræver et minimum af børstning?

Nogle racer fælder mere end andre, nogle har lang, blød pels, der kræver daglig soignering, andre har kort pels, som kræver mindre pleje. Overvej, hvad der passer til dig og din familie – og til din tid og pengepung.

Hvilken race skal du vælge?

I Danmark har vi godt 250 forskellige registrerede hunderacer – og på verdensplan 600+. Før du køber en hundehvalp, skal du overveje, hvilken slags hund du skal have – og ikke mindst hvorfor. Gør op med dig selv, hvad det er for en race, du ønsker og hvorfor. Spørg dig selv, hvilke behov og forventninger du og din familie har til hunden. Og overvej, hvilke behov hundehvalpen kan have, når den bliver stor – og om det er behov, du eller I som familie kan opfylde.

Prøv at stille dig selv spørgsmålet: ”Hvad vil jeg synes er virkelig irriterende, uønsket, eller måske endda umuligt at acceptere ved en hund?” At den gør meget? At den ikke kan være alene hjemme? At den er svær at holde hjemme – selv bag et højt hegn? At den ikke bryder sig om hunde af samme køn? At den er så selvstændig, at den sjældent kommer, når du kalder, så du ALTID skal holde den i snor? At der skal bruges mindst 2 timer om ugen på pelspleje?

Vær ærlig overfor dig selv og skriv evt. dine svar ned – så du ikke glemmer dem, når du først begynder at kigge på nuttede hvalpebilleder…

Husk at bruge hovedet – og ikke hverken hjertet eller mavefornemmelsen – når du beslutter dig for at købe en hundehvalp.