Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
En energisk, livlig og aktiv hund. Glad for at lege og venlig over for alle i familien, voksne som børn. Nysgerrigt imødekommende over for alle fremmede. Men den kan have problemer med andre hunde, da især hannerne kan optræde udfordrende i forhold til hinanden. Den dristige lille hund går aldrig uden om et slagsmål.
Kan ganske enkelt ikke fungere uden mentale udfordringer og mulighed for at leve et frit hundeliv med meget motion og tæt kontakt til familien. Den er i bund og grund en brugsterrier.
Den er energisk, adræt, bygget til fart og udholdenhed. Jagtinstinktet er meget stærkt og rettet mod al slags småvildt. På rævejagt skulle den kun gø ræven op, ikke angribe den. Den bevæger sig meget rundt, men har altid styr på, hvor dens ejer er.
Racen forekommer i både en ruhåret og en glathåret variant. Pelsen er i begge tilfælde grov, tæt og glat tilliggende. Forskellen ligger i hårstrukturen og mængden af underuld. Pelspleje og fældning er minimal. En jævnlig gennembørstning fjerner de fleste løse hår.
Den er særdeles trænings- og arbejdsivrig. Den vil gå meget langt for ros og belønning. Hvis man blot accepterer hundens store selvstændighed og jagtlyst, volder opdragelsen sjældent større problemer. Lad ikke hunden udfordre andre hunde.
Hanner 34-38 cm. Tæver 31-35 cm.
5-8 kg.
Ensfarvet hvid eller med tan, lemon eller sorte aftegninger fortrinsvis i hovedet og ved haleroden.
Racens skaber, pastor John (Jack) Russell (1795-1883), blev født og levede hele sit liv i Devon. Udover at være præst var han en dygtig rytter og ivrig jæger. Han helligede sit liv til avlen af terriere og foretog gennem 64 år flere krydsninger mellem forskellige ensfarvede og flerfarvede brugsterriere. Hans mål var altid at forbedre jagtegenskaberne uden særlig hensyn til udseendet. Racen blev først internationalt anerkendt i 2001. En kortbenet variant fik navnet jack russell terrier.
Storbritannien.
Parson Russell Terrier.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Parson Russell Terrier, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.