Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
Det er en jagthund, men den kan trives også som familie- og selskabshund. Det er en hengiven, blid, venlig og afdæmpet hund. Den er selskabelig og glad for kontakt med mennesker, og den er altid en veloplagt legekammerat for familiens børn. Selv om den er vagtsom, tager den gerne nysgerrigt og tillidsfuldt mod fremmede.
Den knytter sig meget tæt til hele familien. Den behøver god kontakt, en hel del motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Den er meget glat for vand og ivrig efter at apportere.
Racen er jagtglad, men ikke speciel hurtig i sit arbejde. Generelt er den lydhør over for anvisninger og holder god kontakt. Den tager desuden gerne selv initiativ til en jagt på rotter, mosegrise og muldvarpe, som den dræber hurtigt og kontant.
Pelsen er lang og glat tilliggende med tæt, vandafvisende underuld. Den beskytter godt mod vejr og vind. Pelsen fælder en del og behøver en grundig ugentlig gennembørstning og omhyggelig frisering af de mere buskede partier bag på benene og på halen.
Den er generelt positiv over for indlæring og nem at træne. Vær venlig og konsekvent og beløn hurtigt og varieret. Benyt gerne apporteringsøvelser som belønning. Foruden til jagt egner racen sig til andre former for hundesport, fx lydighed.
Hanner ca. 53 cm. Tæver ca. 50 cm.
18-27 kg.
Sort eller brun med hvide aftegninger.
Forfædrene er formentlig middelalderens spanielagtige fuglehunde, som blev brugt ved jagt med fangstnet. Disse hunde var kendt over store dele af Europa og kan være kommet til Holland under den spanske besættelse i 1500-tallet. Gennem århundreder har racen gjort nytte som både jagthund og gårdhund især i provinsen Friesland. I 1800-tallet fik den konkurrence af settere og pointere, men den klarede sig på grund af evnen til at apportere over store afstande i vandet og dens "bløde mund".
Holland.
Stabyhoun.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Stabyhoun, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.