Norfolk Terrier
Norfolk Terrier
Norfolk Terrier
Norfolk Terrier
Norfolk Terrier
Norfolk Terrier

Norfolk Terrier


Størrelse

Lille

Temperament

Moderat

Pelspleje

Højt

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Dens blide og kontaktsøgende væsen gør den til en god familiehund. Den er livlig, aktiv, opfindsom, charmerende og generelt venlig over for alle uanset alder, kendte såvel som fremmede. Det er en lille hund, men det er der aldrig nogen, der har fortalt den. Den er vagtsom og frygtløs, men ikke stridbar.

BEHOV

Den elsker motion og udendørs liv, og den er næsten umulig at gå træt. Men den elsker også mad, så man skal passe på vægten i perioder med mindre aktivitet. Trives som hjemmets midtpunkt.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Den oprindelige rottejæger er en selvstændig hund. Den kan stadig tænde på fx en kat, og så kan den være svær at kalde til orden. Den er dog samtidig tæt knyttet til sine mennesker og vil gerne gøre dem tilpas, så den holder som regel nær kontakt.

PELS OG PLEJE

Som for alle ruhårede terriere skal pelsen trimmes nogle gange om året. Her står det dog ligefrem i racestandarden, at overdreven trimning er uønsket, og man kan udmærket lære at gøre det selv. I det daglige holdes pelsen med børste og kam, så fælder den kun lidt.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

En opmærksom, lærenem og samarbejdsvillig hund, som helst selv vil kunne se et formål med øvelserne. Prøv med godbidmetoden, for i denne lille hunds øjne er der intet så fornuftigt som mad. Træn konsekvent, venligt, kvikt og varieret.

HØJDE

25-26 cm for begge køn.

VÆGT

6-7,5 kg.

FARVER

Alle nuancer af rød, hvedefarvet, sort/tan eller grizzle.

OPRINDELSE

Med undtagelse af ørestillingen er norfolk og norwich terrier identiske. Baggrund, udseende og personlighed er den samme. Helt fra 1800-tallet har der været terriere i det østlige England med både stående og hængende ører, og de blev parret indbyrdes som norwich terrier. Først i 1964 blev varianten med de hængende ører anerkendt som selvstændig race under navnet norfolk terrier, og de to varianter bliver ikke længere blandet. I dag er norfolken i praksis en anelse større end norwich.

HJEMLAND

Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN

Norfolk Terrier.

Norfolk Terrier HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Norfolk Terrier, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Norfolk Terrier

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub