Polski Owczarek Nizinny
0 Hvalpe
Polski Owczarek Nizinny

Polski Owczarek Nizinny


Størrelse

Mellem

Temperament

Moderat

Pelspleje

Højt

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

En livlig, men alligevel behersket hund. Den er vagtsom, vågen og lærenem, og den er begavet med en god hukommelse. Den er tæt knyttet til sin familie, som den følger trofast og loyalt. Over for fremmede er den reserveret, og melder med gøen, når der kommer nogen. Tilpasser sig livet som selskabshund hos den erfarne ejer.

BEHOV

Tidlig og omhyggelig socialisering gør denne typiske fårehyrde til et veltilpasset familiemedlem, som har brug for regelmæssig motion og mulighed for at løse meningsfyldte opgaver.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Udpræget aktiv som ung - selvstændig og ikke ubetinget lydig. Som voksen tilpasser den sig efter familien. Den har ikke tendens til at strejfe eller gå på jagt på egen hånd. Den holder øje med flokken, men bevæger sig også rundt på en vis afstand.

PELS OG PLEJE

Pelsen beskytter godt i al slags vejr. Den er rigelig, glat eller let bølget med grov, tæt og tyk dækpels over blød, isolerende underuld. Pelsen kræver et par timers systematisk arbejde med karte og kam en gang om ugen, hvis man vil undgå alt for voldsom fældning.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Racen er lærevillig og alsidig og kan trænes til mange forskellige formål, blot træningen altid er lystbetonet og foregår i korte, tempofyldte sekvenser. Et spænde i pandehåret giver bedre øjenkontakt med hunden og letter træningen.

HØJDE

Hanner 45-50 cm. Tæver 42-47 cm.

VÆGT

14-16 kg.

FARVER

Alle farver og aftegninger er tilladt.

OPRINDELSE

Det er sandsynligt, at racen gennem 1000 år har udviklet sig fra gamle, snorepelsede hyrdehunde fra Ungarn, som er blevet krydset med mindre, langpelsede hyrdehunde. Den passede i århundreder sit arbejde som fårehyrde på de polske lavsletter, uden at nogen ofrede den større opmærksomhed. De hårde tider i Polen under anden verdenskrig udslettede næsten racen, men den blev reddet på målstregen i 1970'erne. Den bruges stadig som hyrdehund, men den har også vundet fodfæste som selskabshund.

HJEMLAND

Polen.

INTERNATIONALT RACENAVN

Polski Owczarek Nizinny med kælenavnet PON.

Polski Owczarek Nizinny HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Polski Owczarek Nizinny, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Polski Owczarek Nizinny

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub