Polski Owczarek Podhalanski
0 Hvalpe
Polski Owczarek Podhalanski

Polski Owczarek Podhalanski


Størrelse

Stor

Temperament

Selvstændig

Pelspleje

Højt

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

En stolt og selvstændig hund med det udprægede beskyttelses- og forsvarsinstinkt, som er så typisk for de store, hvide kvægvogtere fra bjergegnene i Syd- og Mellemeuropa. Den er yderst vagtsom og noget mistroisk over for fremmede. Racen kræver en del hundeerfaring og er ikke umiddelbart egnet kun som selskabshund.

BEHOV

Holder meget af at opholde sig udendørs uanset vejret, så den passer bedre til at bo på landet end i byen. Kræver meget tidlig socialisering til venlige fremmede mennesker og andre hunde.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Aktiv med behov for rigelig motion. Som sine nære slægtninge er den forholdsvis rolig det meste af dagen, mens den er i konstant bevægelse, når mørket falder på. Ikke specielt kontaktsøgende, men holder sig dog i reglen relativt tæt til føreren.

PELS OG PLEJE

Den kraftige pels er både tæt og tyk og beskytter godt i al slags vejr. Den fælder en del, hvis hunden opholder sig meget indendørs. Pelsen kræver en grundig pleje med børste og kam en gang om ugen. Derfor er det vigtigt tidligt at vænne hunden til at blive soigneret.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Samarbejdsvillig og lydhør, når den opdrages fra hvalpealderen med belønning og ufravigelig konsekvens. Hovedvægten bør lægges på varierede, tempofyldte øvelser, der skaber kontakt og et godt tillidsforhold mellem hunden og dens menneske.

HØJDE

Hanner 65-70 cm. Tæver 60-65 cm.

VÆGT

40-50 kg.

FARVER

Hvid.

OPRINDELSE

Hunden fra Tatrabjergene på grænsen mellem Polen og Slovakiet er i nær familie med både slovensky cuvac fra den anden side af bjergene og med kuvasz fra Ungarn. Alle disse racer nedstammer fra store, asiatiske mastiffer, som kom til Europa for over 1000 år siden. Deres arbejde som forsvarere for kvæg, ejendom og mennesker ændrede sig først i løbet af forrige århundrede. Fra 1937 blev polski owczarek podhalanski anvendt af militæret som tjeneste- og redningshund og avlsmæssigt registreret.

HJEMLAND

Polen.

INTERNATIONALT RACENAVN

Polski Owczarek Podhalanski.

Polski Owczarek Podhalanski HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Polski Owczarek Podhalanski, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Polski Owczarek Podhalanski

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub