Pudelpointer


Størrelse

Stor

Temperament

Selvstændig

Pelspleje

Mellem

Aktivitets-
niveau

Højt

MENTALITET

Den minder næsten til forveksling om den ruhårede hønsehund (se side xx), som den deler det meste af sin baggrund med. Den er kun lidt mere afdæmpet af væsen. Den er sjælden og holdes næsten udelukkende af aktive jægere. Den kan dog finde sig til rette som familiehund hos hundeerfarne mennesker med et aktivt udendørs liv.

BEHOV

Racen behøver meget fysisk motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Den bør tidligt socialiseres med andre mennesker og hunde og have et godt socialt liv. Den er meget glad for vand.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Den har et stor behov for at bruge sin næse. Jagtlysten tænder let og skal holdes under kontrol gennem tidlig og vedholdende træning, hvis den ikke skal gå sine egne veje. Den veltrænede hund følger gerne anvisninger og holder generelt god kontakt.

PELS OG PLEJE

Den middellange pels er grov, tæt og strid. Underulden gør den næsten vandtæt. Pelsen beskytter godt mod både fugt og kulde og mod skader fra tæt vegetation. En grundig ugentlig gennembørstning bevarer robustheden. Skæg og øjenbryn skal helst friseres dagligt.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

Den kraftfulde hund er opmærksom og lærevillig. Begynd træningen tidligt, vær venlig, meget konsekvent og læg hovedvægten på øvelser, der styrker samarbejdet. Apporteringsøvelser kan med fordel bruges som afveksling for andre belønninger.

HØJDE

60-65 cm. for begge køn.

VÆGT

20-30 kg.

FARVER

Fra mørkebrun til en farve som vissent løv.

OPRINDELSE

Racen blev udviklet i Tyskland i slutningen af 1800-tallet ved at krydse franske og engelske pointere med jagtpudler og antagelig også ruhårede hønsehunde. Arbejdet blev gennemført af de samme mænd, som skabte netop den ruhårede hønsehund, og målet var at øge lysten til at apportere fra vand. Pudelpointeren har aldrig opnået nogen bred popularitet, og den er fortsat sjælden. Den bruges som allround jagthund, og den har desuden vist sig at være fremragende til eftersøgning af skadet vildt.

HJEMLAND

Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN

Pudelpointer.

Pudelpointer HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Pudelpointer, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub