Basset Fauve de Bretagne
Lille, livlig & med ivrigt jagthjerte
6 Hvalpe
Basset Fauve de Bretagne

Basset Fauve de Bretagne


Størrelse

Mellem

Temperament

Selvstændig

Pelspleje

Mellem

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Den er venlig, kvik og udadvendt. Den accepterer hurtigt de grænser, der bliver sat, og er dermed en udmærket familiehund hos mennesker, der forstår og anerkender racens baggrund som drivende jagthund. Den er aktiv, udholdende og meget selvstændig. Generelt tolerant over for både børn, fremmede mennesker og andre hunde.

BEHOV

Dens store behov for at bruge sin fine næse bør tilfredsstilles gennem opgaver, som stimulerer den mentalt. Derudover behøver den en hel del fysisk motion og meget social kontakt.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Har ikke været nødt til at bevæge sig hurtigere, end at jægeren kunne følge med og komme på skudhold, når hunden havde opsporet vildtet og gøende drevet det foran sig. Hunden arbejder vedholdende og selvstændigt med forholdsvis god kontakt til sin ejer.

PELS OG PLEJE

Pelsen er meget hård, ru og ret kort. Den er tilliggende, aldrig pjusket og beskytter godt mod vejr og vind. Pelsen skal trimmes et par gange om året og jævnligt børstes grundigt igennem. De lange, lidt tunge ører skal altid holdes rene og frie for hår i øregangen.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Som alle drivende jagthunde slår den ørerne fra, når jagtlysten tændes. Gør man sig håb om, at hunden kan gå løs, skal der trænes indkald med tålmodighed og stædighed fra tidligste hvalpealder. Skift tit træningsmiljø og beløn rigeligt.

HØJDE

32-38 cm. for begge køn.

VÆGT

16-18 kg.

FARVER

Gyldent hvedefarvet eller teglrød.

OPRINDELSE

Udviklet som en mere lavbenet udgave af griffon fauve de bretagne, tilpasset brugen i kratbevokset terræn, gennemskåret af stejle kløfter på den franske Atlanterhavskyst. Oprindelig jagede hundene i grupper på fire, men i dag har jægeren kun en eller to hunde med på jagt. Racen var tæt på at uddø i 1800-tallet, men blev reddet ved indkrydsning af basset griffon vendéen og røde ruhårede gravhunde. Den rødgule basset fra Bretagne er en jagthund, som langsomt vinder frem som familiehund.

HJEMLAND

Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN

Basset Fauve de Bretagne.

Basset Fauve de Bretagne HVALPE TIL SALG

VISER 1 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Basset Fauve de Bretagne, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

6 Basset Fauve de Bretagne til salg på købhund.dk
1 5 6 Hvalpe

Født d.: 29.09.2023
Klar til salg:
25.11.2023

Opdrætter:
Uffe Jørgensen

5900 Rudkøbing

Alternativer til Basset Fauve de Bretagne

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub