Norsk Lundehund
Urhunden med den specielle anatomi
0 Hvalpe
Norsk Lundehund

Norsk Lundehund


Størrelse

Mellem

Temperament

Samarbejdende

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Oprindelig en jagende spidshund, men i dag en helt speciel, lidt spøjs familiehund, som dog næppe er en race for helt uerfarne ejere. Den knytter sig tæt til hele familien og tager gerne del i alle aktiviteter. Den har en forkærlighed for at grave, men den er ikke så gøende som andre racer med samme arbejdsbaggrund.

BEHOV

Den skal have et godt socialt liv, passende motion og mange mentalt stimulerende opgaver. Kan være lidt reserveret over for fremmede, hvis den ikke socialiseres fra tidligste hvalpealder.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

En livlig og umådelig smidig og adræt lille hund, som stadig har meget jagtlyst i behold. Den bevæger sig gerne, er lynhurtig og kan næsten komme igennem et nøglehul.

PELS OG PLEJE

Den korte og stride dækpels over blød underuld kræver meget lidt pleje. En grundig ugentlig gennembørstning er tilstrækkelig til at holde den fri for løse hår. Fælder kun i overgangsperioderne. Hold til gengæld øje med neglelængden, især på de ekstra tæer.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Arbejdsglad og lærevillig, men også en selvstændig problemløser, som er mere modtagelig for vejledning end for at modtage ordrer. I modsætning til mange andre spidshunde er lundehunden meget glad for at apportere.

HØJDE

Hanner 35-38 cm. Tæver 32-35 cm.

VÆGT

6-7 kg.

FARVER

Rødbrun til lysebrun med sorte hårspidser, sort eller grå, alle med hvide aftegninger, eller hvid med mørke aftegninger.

OPRINDELSE

På øerne Værøy og Røst ud for Nordnorges kyst blev racen i århundreder brugt til at fange og dræbe søpapegøjer (lunder) i deres reder og bringe dem ud til jægerne. Livet på de stejle klippevægge har betinget tre unikke egenskaber. For at stå bedre fast har den seks tæer og syv eller otte trædepuder på hver pote. For bedre at kunne krybe ind i hulerne kan den strække forbenene 90 grader ud fra kroppen og bøje hovedet helt bagud langs ryggen. For at undgå vand og snavs i ørerne kan den klappe det ydre øre sammen. Lunder er i dag totalt fredede. Hundene blev reddet ved en stor avlsindsats.

HJEMLAND

Norge.

INTERNATIONALT RACENAVN

Norsk lundehund.

Norsk Lundehund HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Norsk Lundehund, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Norsk Lundehund

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub