Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
Venlig, legelysten og livlig, vagtsom uden at være skarp og en utrættelig legekammerat for familiens børn. En tilpasningsdygtig hyrdehund, der kan arbejde selvstændigt, hvilket kan være lidt besværligt - men også morsomt. En herlig selskabshund, som også er egnet til hundesport. I reglen social over for artsfæller.
En meget aktiv hund, som dagligt skal motioneres og stimuleres mentalt - navnlig hvis den skal være alene hjemme i lang tid. Racen er en del afhængig af menneskeligt selskab.
Den er på en gang selvstændig og meget tæt knyttet til sin ?flok?, som den altid holder god kontakt til. Foretagsom, opfindsom og aktiv udendørs, roligere og mere afdæmpet inde. Den sætter stor pris på leg med andre hunde. Kan være noget gøende.
Hos den unge hund kan pelsplejen være omfattende. Når den færdige pels er på plads hos den voksne hund, er det tilstrækkeligt med en grundig ugentlig gennembørstning. Pelsen er lang og tæt. Den er tør, bølget eller pjusket, og den må ikke være blød og silkeagtig.
Racen er intelligent, lærenem og samarbejdsvillig, så indlæringen byder sjældent på problemer ud over lidt uvilje til at gøre noget på kommando. Træn tempofyldt og varieret med mange belønninger. Et spænde i pandehåret letter øjenkontakten.
Hanner 43-50 cm. Tæver 40-47 cm.
14-16 kg.
Alle farver er tilladt, men blågrå til sort foretrækkes.
Racen er lige så gammel, som den ser ud til. Antagelig er den i slægt med bearded collie og old english sheepdog på de britiske øer og briard, polski owczarek nizinny og puli på kontinentet. Under anden verdenskrig blev den arbejdsløs som fårehyrde, og den var tæt på at uddø. En hollandsk kynolog satte sig i 1953 for at opspore, hvad der var tilbage af den gamle hyrdehunderace, og frem kom de fra hver en krog, og siden er det gået stadig fremad for den lille, skægge og glade hund.
Holland.
Schapendoes.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Schapendoes, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.