Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
En adræt og livlig hund, som i dag har tilpasset sig en tilværelse som familie- og selskabshund, og som også er velegnet til forskellige former for hundesport. Den kan være lidt skeptisk over for fremmede, og hanhundene kan optræde udfordrende mod andre hanner. Dens væsen bestemmes dog i høj grad af socialiseringsgraden.
Den har et stort behov for motion, beskæftigelse og kontakt til familien. Den bør allerede fra lille hvalp socialiseres med fremmede mennesker og hunde og have mange gode oplevelser.
På grund af oprindelsen adskiller dens jagtlyst sig afgørende fra andre jagthundes og volder ingen problemer i hverdagen. Hunden knytter sig stærkt til familien og er ikke den, der går sine egne veje. Men den er nysgerrig og vil gerne undersøge alt.
Pelsen er lidt grov i strukturen, middellang, tilliggende, glat eller en smule bølget med tæt underuld. Den beskytter godt mod kulde og fugt. Den fælder noget i overgangsperioderne forår og efterår og kræver generelt en grundig ugentlig gennembørstning.
Den nyder at arbejde sammen med sin ejer og vil gerne gøre sig fortjent til ros. Med den rette motivation kan den lære næsten alt. Træn venligt, konsekvent, kvikt og opfindsomt. Tidlig og omhyggelig socialisering mindsker dens skepsis.
35-42 cm. Idealhøjden for 38 cm for tæver og 40 cm for hanner.
9-16 kg.
Tydeligt afgrænsede, klart lyse orange aftegninger på hvid bund.
Racen kan spores tilbage til midten af 1500-tallet. Med livlige krumspring og viften med den hvide hale lokkede den svømmefugle til at nærme sig fangstnettet eller ind i en kanal overdækket med trådnet - en såkaldt køje ("kooike" på hollandsk). Den skulle hele tiden holde sig tavs for ikke at skræmme fuglene. Nogle hunde arbejder stadig på samme måde, men nu er formålet at ringmærke fuglene. Efter anden verdenskrig var der kun 25 af disse hunde tilbage, men nu er racen igen etableret.
Holland.
Kooikerhondje.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Hollandsk Kooikerhondje, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.