Wetterhoun


Størrelse

Stor

Temperament

Moderat

Pelspleje

Mellem

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

En stilfærdig hund med en lidt egensindig karakter. Den er tilbageholdende over for fremmede og en glimrende vagthund. I familien er den venlig og afbalanceret og villig til at beskytte alt, hvad den føler tilknytning til. Som familiehund kræver den nogen hundeerfaring, tidlig socialisering og en konsekvent opdragelse.

BEHOV

Den robuste naturhund opholder sig gerne i det fri, hvor den behøver god plads at røre sig på samt mentalt stimulerende beskæftigelse. Den knytter sig oftest mest til en bestemt person.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Det er en kraftfuld hund med en veludviklet jagtlyst og en fortræffelig lugtesans. Uden tidlig og vedholdende træning går den gerne sine egne veje, dog generelt med god kontakt til den person, som den har valgt som sin leder, og som den respekterer.

PELS OG PLEJE

Kroppen er dækket af tætte og stramme krøller. Pelsen er af ret grov struktur og virker ”olieret”. Den beskytter mod fugt og temperatursvingninger, så hunden er upåvirket af vejret. Hunden skal aldrig vaskes, men pelsen skal jævnligt børstes igennem for at fjerne døde hår.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

Træning og socialisering skal begynde tidligt og kræver tid, tålmodighed og forståelse. Vær venlig og ubøjeligt konsekvent. Beløn kontakt og samarbejde. Den er glad for at apportere, men kan også lære både at opspore vildt og tage stand.

HØJDE

Hanner ca. 59 cm. Tæver ca. 55 cm.

VÆGT

15-20 kg.

FARVER

Skimlet eller ensfarvet sort eller brun med eller uden hvide aftegninger.

OPRINDELSE

Den stammer fra de vandrige områder i provinsen Friesland i Nordholland. Wetterhoun betyder vandhund. Muligvis er vandhunde sydfra for mindst 400 siden blevet krydset med lokale jagthunde. Oprindelig blev racen brugt til at jage og dræbe oddere, som generede fiskeriet. Senere blev den omskolet til apportering fra vand og småvildtjagt på land samt til vagthund på gårdene, hvor den holder fx rotter og ildere fra dørene. Det er en fåtallig race, som kun sjældent ses uden for hjemlandet.

HJEMLAND

Holland.

INTERNATIONALT RACENAVN

Wetterhoun.

Wetterhoun HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Wetterhoun, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub