Størrelse
Temperament
Pelspleje
Aktivitets-
niveau
Det er en livlig og meget energisk hund med et udpræget jagtinstinkt. Den er mere vagtsom end de andre spanielracer og parat til om nødvendigt at afvise både mennesker og hunde, den ikke kender. I familien er den rolig og venlig mod både voksne og børn, men den egner sig ikke som udelukkende selskabshund.
Den har brug for en tidlig socialisering med mennesker og andre dyr og en tålmodig og konsekvent opdragelse, som tilbyder den masser af motion, beskæftigelse og nær menneskelig kontakt.
Sammen med artsfæller kan den være næsten overdrevet aktiv. Den arbejder selvstændigt og udholdende selv i vanskeligt terræn. Den knytter sig stærkt til sin fører og holder relativt god kontakt. Den har ord for at være en såkaldt enmandshund.
Den forholdsvis lange pels er glansfuld og glat tilliggende med en silkeagtig struktur og uden underuld. Den kræver en hel del arbejde med kam og børste. Som hos alle spaniels skal ørerne holdes pinligt rene og fri for hår i øregangen for at undgå infektioner.
Opdragelsen kræver tålmodighed og venlig konsekvens, men volder ellers sjældent vanskeligheder. Hundens store lyst til at følge et spor og til at apportere kan udnyttes som særlige belønninger til styrkelse af samarbejdet og kontakten.
Ca. 46 cm. for begge køn.
18-25 kg.
Sort, leverfarvet eller spættet. Alle evt. med tan aftegninger.
Denne meget gamle race er udviklet fra en gruppe, som blev benævnt landspaniels til forskel fra vandspaniels. Den har samme baggrund som cocker spaniel og blev frem til 1892 betragtet som en variant af denne. I tidens løb er den blevet krydset med både sussex spaniel og engelsk springer spaniel. En overgang kom opdrætterne på vildspor med avl på længere ryg og kortere og mere bastante ben. Det gik hårdt ud over racens jagtegenskaber. Heldigvis er man siden 1950'erne igen kommet på rette spor.
Storbritannien.
Field Spaniel.
Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Field Spaniel, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.